Institutter: Krænkende spiralkampagne i Grønland bør undersøges

Ifølge DR fik tusindvis af kvinder og piger i Grønland ned til 13 år opsat spiraler - mange uden samtykke.

Danmark bør undersøge sit ansvar for, at grønlandske piger og kvinder i 1960’erne og 1970’erne fik opsat spiraler uden samtykke.

Det mener Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder.

Udtalelsen kommer, efter at DR har beskrevet, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik lagt spiraler op på initiativ fra danske myndigheder, som ønskede at begrænse befolkningstilvæksten.

Hos mange kvinder skete det uden samtykke, skriver mediet.

Nogle piger havde en alder ned til 13 år og fik ”både psykiske og fysiske mén”.

- Den danske stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i en pressemeddelelse.

Danske myndigheder havde i Grønland blandt andet et ønske om at modernisere samfundet og nedbringe udgifterne efter et stigende befolkningstal i Grønland i 1950’erne og 1960’erne.

Der har også fra grønlandske myndigheders side været et ønske om at nedbringe fødselstallet, vurderer eksperter over for DR.

Institutterne mener, at kampagnen ”udgør en grov krænkelse af piger og kvinders ret til selvbestemmelse”.

- Vi er i Rådet rystede over, at der uden samtykke er sket systematiske opsætninger af spiraler på grønlandske piger og kvinder. Vi tager sagen meget alvorligt, siger Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Til det grønlandske medie KNR skriver Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et svar:

- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.

DR skriver, at der fra 1966 til 1970 blev lagt 4500 spiraler op i kvinder i Grønland. Der boede omkring 9000 kvinder i den fødedygtige alder i Grønland på det tidspunkt ifølge mediet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.