Ungdomsforsker forlader Herlufsholms bestyrelse efter dokumentar

Ungdomsforsker forlader Herlufsholms bestyrelse efter TV 2-dokumentar med anklager om voldelig kultur

Artiklens øverste billede
Politiet har fået flere henvendelser efter Herlufsholm-dokumentar, der beretter om vold og krænkende kultur på kostskolen. Det første bestyrelsesmedlem forlader sin post. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Herlufsholm Skole og Kostskole mister sit første medlem af bestyrelsen efter den omdiskuterede TV 2-dokumentar ’Herlufsholms Hemmeligheder’.

Det drejer sig om Noemi Katznelson, ungdomsforsker og centerleder ved Aalborg Universitet.

Hun meddeler sin afgang i et debatindlæg i Altinget. I en pressemeddelelse fra Herlufsholm udtaler Katznelson videre, at hun fortsat har tiltro til resten af bestyrelsen samt formand Torben von Lowzow.

Udmeldingen kommer efter stor debat om skolens kultur fremført i dokumentaren. Her har TV 2 talt med 50 tidligere elever. Flere af dem fortæller om voldelig kultur, grov mobning og krænkelser.

- Der er elevfortællinger og oplevelser, som i omfang og karakter fuldstændig overstiger det, tidligere sager havde indikeret, skriver Katznelson.

Hun har været eksternt bestyrelsesmedlem siden 2019. Her blev Katznelson kontaktet af skolens bestyrelse, som søgte en ungdoms- og trivselskyndig på en af skolens to eksterne bestyrelsesposter.

- Jeg fik undervejs en fornemmelse af nogle kulturelle og strukturelle udfordringer på skolen, men der tegnede sig ikke et egentligt mønster for mig, ligesom skolens trivselsundersøgelser ikke viser et så rystende billede som TV 2’s dokumentar, skriver forskeren.

Hun har blandt andet redigeret bogen ’Den svære Ungdom’ om unges mistrivsel.

I indlægget fortæller hun, at en sag fra slutningen af 2021, hvor fire elever blev bortvist efter krænkelser af en anden elev, fik hende til at tage initiativ til en ekstern og uvildig pædagogisk undersøgelse af skolens kultur. Det bakkede resten af bestyrelsen op om.

Katznelzon skriver i indlægget, at skolen står overfor et kulturforandringsarbejde, hvor omfanget er så stort, at hendes evner ikke rækker.

Foruden formand Torben von Lowzow er der otte andre medlemmer af bestyrelsen. Også Jens Ringsmose, som er rektor på SDU, har en plads.

Skolen skriver i en pressemeddelelse, at de straks er begyndt at lede efter Katznelsons efterfølger.

Det skal være en person, der kan ”bidrage til de afgørende kulturforandringer, skolen står overfor i den kommende tid”, lyder det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.