Invasive arter spreder sig med stor hast i danske farvande

Antallet af invasive vandlevende arter er på 30 år næsten fordoblet, viser kortlægning fra Miljøstyrelsen.

Artiklens øverste billede
Stillehavsøsters stammer fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien. Men den er også kommet til danske farvande og er nu almindelig i Vadehavet og kan desuden findes i dele af Limfjorden, Isefjord og Horsens Fjord. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sortmundet kutling, amerikansk ribbegople og stillehavsøsters.

Det er alle eksempler på invasive arter, der de senere år har indtaget danske fjorde og kyster.

Det er sket med stor hast, viser en kortlægning, som Miljøstyrelsen har foretaget.

På 30 år er antallet af uønskede arter i farvandene omkring Danmark steget fra 49 til 93.

Det svarer til, at der gennemsnitligt er kommet tre nye invasive arter til hvert andet år.

Det er et problem, fordi de risikerer at udkonkurrere og fortrænge hjemmehørende arter, siger biolog Martin Søndergaard Jørgensen.

- Arter som sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang yngler hurtigt og har få naturlige fjender i forhold til de hjemmehørende arter, de konkurrerer med.

- I Limfjorden, Vadehavet og Smålandsfarvandet er resultatet et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter. Dermed sættes der gang i en kædereaktion, der lokalt kan sætte det marine økosystem under pres, siger biologen fra Miljøstyrelsen.

Et eksempel på en invasiv og uønsket art er signalkrebs. Den kommer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada.

Den blev i 1970’erne indført til opdræt i Danmark, men er senere sluppet ud i naturen, hvor den har spredt sig og etableret en vildt voksende bestand.

Nu er den næsten i alle dele af landet og har vist sig svær at bekæmpe.

Signalkrebs er ifølge Miljøstyrelsen en alvorlig trussel mod flodkrebs, som er en hjemmehørende art.

Nogle invasive arter spreder sig eksempelvis med skibe, der anløber danske havne. For eksempel ved at de sidder klæbet til bunden eller via skibes ballastvand, der tømmes.

I 2017 trådte nye regler i kraft, der skal mindske indførslen af invasive arter, der lever i vandet.

Det skal blandt andet ske, ved at store skibe i internationale farvande skal have installeret certificerede og typegodkendte anlæg til at sikre rensning af ballastvand for invasive arter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.