- For abonnenter
Der skal mere end en fyldt perlehøne til en god familiemiddag
Et måltid i min italienske storfamilie er ikke for begyndere. Det kræver års træning at finjustere fordøjelsen til at få det hele med.
Svogeren stillede tidligt om morgenen. Forude ventede to opgaver, som han vidste ville tære på både tålmodighed og kræfter. For det første skulle han bakse svigermors håndsnedkererede mahognibord ud ad den smalle altandør, finde plads til den røde veloursofa og de to polstrede lænestole for til gengæld at skabe rum til det langbord, som den anden svoger insisterede på at installere i stuen.
For det andet skulle han indtage familiens traditionsrige påskefrokost ved selvsamme langbord. Ingen tvivl om, at den sidste udfordring ville blive den største. Duften af fyldt perlehøne kildrede allerede næseborene. Og var det bare blevet ved den, kunne det endda gå an. Men sådan spiller menuen ikke, når familien Maressa mødes.