350 danske soldater tager på afskrækkelsesmission i Letland

Den øgede danske militære tilstedeværelse i Baltikum kommer som følge af Ruslands krig mod Ukraine.

Artiklens øverste billede
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen var blandt deltagerne til flaghejsning og parade på kassernen i Tapa i Estland. Danske soldater skal sammen med britiske og franske soldater være udstationeret på øvelsesområdet.

350 danske soldater har mandag sat kurs mod Letland.

Soldaterne er første del af den danske hovedstyrke, som skal bidrage til at styrke Natos tilstedeværelse og afskrækkelse i Letland og det øvrige Baltikum. Baltikum består af Letland, Estland og Litauen.

Hele den danske kampbataljon vil bestå af omkring 750 soldater, der skal være udstationeret i Baltikum.

Det oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Den øgede tilstedeværelse i Baltikum sker som følge af Ruslands krig mod Ukraine.

De danske soldater skal hjælpe forsvarsalliancen Nato med at afskrække potentielle trusler i den østlige del af Europa, som grænser op til Rusland.

- Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er alvorligt udfordret af Ruslands omfattende troppeopbygning og militære angreb mod Ukraine.

- Situationen har udviklet sig til en krise med potentielt store konsekvenser ikke alene for Ukraine, men også for Natos og Kongeriget Danmarks sikkerhed, skriver Forsvarskommandoen i nyheden.

Soldaterne kommer hovedsageligt fra Gardehusarregimentet i Slagelse. I sidste uge ankom forkommandoen og soldaternes materiel og køretøjer til Letland.

Forkommandoen består af militærchefer, som har gjort klar til hovedstyrkens ankomst.

I alt skal der det næste år være cirka 750 danske soldater i området omkring militærbasen Adazi i Letland.

Ifølge Forsvaret er indsættelse af danske soldater i Letland en ”naturlig videreførelse” af det allerede eksisterende samarbejde med det baltiske land.

Danmark har i de seneste år udført diverse militære missioner og træningsøvelser med de baltiske soldater.

Det er tidligere blevet oplyst, at de danske soldater ventes at være klar til at indgå under Natos kommando fra begyndelsen af maj.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.