Den samme historie i en ny forklædning serveres med spillefilmen ”Jeg er Zlatan”
Vi kender efterhånden historien om Zlatan Ibrahimovic til hudløshed - så kan den nye film levere overraskelser?
Skal du i biografen? er JP Viborgs nye ugentlige koncept, hvor vi hver uge giver dig en anmeldelse af en aktuel biograffilm. Filmen er nøje udvalgt, sådan at du kun får anmeldelser af de mest aktuelle, bedste og ventede film.
Med den selvbiografiske ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic”, som den verdensberømte svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic skrev sammen med forfatter og journalist David Lagercrantz i 2011, gik fortællingen om den 195 cm høje måltornado verden over og etablerede ikke bare Ibrahimovics status som en af verdens bedste fodboldspillere, men også myten om ham som en mønsterbryder, der trodsede alle odds og endte – og stadig trods skader er – på toppen.
Det var kun et spørgsmål om tid, før historien om Zlatan Ibrahimovic, som i Jens Sjögrens filmversion bare er blevet til ”Jeg er Zlatan”, skulle filmatiseres. Spørgsmålet er, om filmen kunne have været bedre.