Fortsæt til indhold
Indland

Minister advarer om risiko for, at ukrainske kvinder udnyttes seksuelt

Episoder med ukrainske kvinder, der føler sig presset eller udnyttet til prostitution, begynder at dukke op. Nu kommer minister med en særlig opfordring.

Faren behøver ikke være drevet over for de millioner af ukrainere, som har måtte flygte fra deres land efter den russiske invasion.

Ngo’er, FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og Europol har alle advaret mod kriminelle netværk, der står klar til at udnytte ukrainske kvinder og børn, som har søgt tilflugt i Europa.

Allerede i marts skrev den europæiske politienhed Europol en advarsel til medlemslandene om, at man havde observationer, som tydede på, at kriminelle udnyttede den kaotiske flygtningekrise, og blandt de potentielle ofre var sårbare kvinder, der risikerede at blive seksuelt udnyttet.

Også polsk politi har tidligere meldt om en ukrainsk kvinde på 19 år, som blev voldtaget af en polsk mand, som tilbød hende husly.

Hvis man har viden om, at der er kvinder, der er i en sårbar situation og bliver udnyttet, eller har man mistanke om, at der er nogen, som kan finde på at udnytte de her kvinder, skal man råbe op.
Trine Bramsen, ligestillingsminister.