Dansk forsker undrer sig: I Norge anbefales jodtabletter til alle under 40 år

I Norge anbefaler Direktoratet for stråleværn og atomsikkerhed, at alle nordmænd under 40 år fylder medicinskabet med jodtabletter. Dansk forsker kalder det »overforsigtigt«.

Artiklens øverste billede
Da Rusland invaderede Ukraine, blev jodtabletter revet ned fra hylderne på apoteker i både Danmark, Norge og Sverige. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Da Rusland invaderede Ukraine, gik der ikke lang tid, inden hylderne på de danske, norske og svenske apoteker var tømt for jodtabletter. Herhjemme var det frygten for stråling ved en atomulykke, der fik danskerne op af sofaerne.

Den tendens stoppede dog brat, da den danske sundhedsstyrelse senere kom med sit syn på sagen. De jodtabletter, man kan købe uden recept, vil ikke hjælpe ved en atomulykke, og Ukraine er for langt væk til, at det vil påvirke i Danmark.

Men kigger man op til Norge er anbefalingen gået i den stik modsatte retning. Her anbefaler man alle nordmænd under 40 år at have jodtabletter liggende i deres medicinskab.

Det er ikke atomulykker i Ukraine, der får de norske myndigheder til at ringe med alarmklokkerne. Truslen er i stedet meget tættere på.

»Vi har oplevet en stigende trafik fra atomdrevne ubåde langs de norske kyster, og så frygter vi også, at atomkraftværker i Sverige og Finland kan udgøre en risiko for nordmændene,« siger Ingrid Dypvik Landmark, som er seniorrådgiver ved Direktoratet for stråleværn og atomsikkerhed i Norge.

Vi vil være helt sikre på, at der er jodtabletter til de unge, da det er dem, der er i størst risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen, da deres naturlige indhold af jod i kroppen er lavere end voksnes.

Ingrid Dypvik Landmark, seniorrådgiver ved Direktoratet for stråleværn og atomsikkerhed i Norge

Kystnær befolkning i fare

Stråling fra atomulykker kan indeholde så store mængder af radioaktivt jod, at man på sigt kan risikere at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. Og med en norsk befolkning, hvor fire af fem bor inden for 100 kilometer af de kyster, hvor atomdrevne ubåde passerer, ønsker myndighederne altså ikke at tage nogen chancer.

Det virker ekstremt usandsynligt at der skulle komme udslip fra forbipasserende ubåde, og selv hvis der gør, vil strålingen derfra være meget begrænset.

Sven Poul Nielsen, seniorforsker emeritus ved DTU Miljø

Særligt gravide og unge under 18 år bliver anbefalet at have jodtabletter liggende i medicinskabet, mens kommunerne har fået til ansvar at fylde lagrene op på skoler og i dagtilbud.

»Vi vil være helt sikre på, at der er jodtabletter til de unge, da det er dem, der er i størst risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen, da deres naturlige indhold af jod i kroppen er lavere end voksnes« uddyber hun.

Dansk forsker afviser

Herhjemme vil det dog ikke give mening at følge de norske myndigheder. I hvert fald hvis man spørger Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø og ekspert i radioaktivitet. Han kalder den norske anbefaling for »overforsigtigt« og forstår ikke nødvendigheden i initiativet.

»Det virker ekstremt usandsynligt, at der skulle komme radioaktivt udslip fra forbipasserende ubåde, og selv hvis de forulykker, vil strålingen derfra være meget begrænset,« siger han.

Både Sven Poul Nielsen og Ingrid Dypvik Landmark fortæller, at en ulykke på en atomubåd i værste fald vil betyde radioaktiv stråling i en radius af 30 kilometer. Ved et atomkraftværk er rettesnoren 100-200 kilometer.

Noget de til gengæld er uenige om, er truslen fra omkringliggende atomkraftværker. Mens der i Norge er bekymring for ulykker på kraftværker i Finland og Sverige, tager Sven Poul Nielsen situationen med ro. Og det er på trods af, at det nedlagte Barsebäckværket i Sverige blot ligger 20 kilometer fra København.

»Truslen herhjemme er jo umiddelbart større, end den er i Norge, men jeg anser det for at være ekstremt usandsynligt, at der skulle slippe noget ud derfra. Derudover vil tabletter med den nødvendige mængde jod skulle udskiftes relativt ofte, da de ikke holder særlig lang tid,« siger han og tilføjer:

»Det kæmpe apparat, vi i så fald vil sætte i gang, retfærdiggør simpelthen ikke den trussel, som vi står over for.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.