Glæde over grønt lys: Men museumschefen kan stadig se bump på vejen
Pengene er sat af, men andre faktorer kan forsinke processen for Viborgs nye museum, frygter Brian Wiborg.
I syv år har den historiske by Viborg ikke haft en fysisk ramme om sit museum.
Viborg Museum flyttede ud af sine lokaler på Hjultorvet i 2017. Siden har alle genstande stået opmagasineret, mens både ansatte, turister og viborgensere har ventet med længsel på den nye attraktive ramme.
Men nu er der lys for enden af tunnellen, meddeler museumschef Brian…