• Opdateret 17/03/2022 kl. 20:38

Regional forskel på hvor hurtigt brystkræftpatienter opereres

Region Nordjylland er bedre til at operere for brystkræft til tiden, end det er tilfældet i Region Sjælland.

Artiklens øverste billede
Ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel i Danmark på, om man bliver behandlet til tiden for brystkræft. Modelfoto

Alt efter hvor man bor i landet, kan der være stor forskel på, om man bliver behandlet til tiden for brystkræft. 

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en ny rapport. Rapporten indeholder tal for, hvor mange der er blevet opereret for brystkræft til tiden i fjerde kvartal 2021. 

Den anbefalede forløbstid på brystkræft er 27 dage. Tallene fra rapporten viser dermed, hvor mange der er blevet opereret indenfor de anbefalede 27 dage. 

I Region Nordjylland er 90 procent af de kræftpakkeforløb, der resulterede i en operation, blevet gennemført til tiden. Det er bedst af alle fem regioner. 

Dårligst står det til i Region Sjælland. Her er andelen nede på 22 procent. 

Ifølge Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, har det i årevis været et problem for brystkræftpatienter med for lang ventetid. 

- Det giver mig lidt en deja-vu-oplevelse på den dårlige måde, og jeg er bekymret på kvindernes vegne, siger Jesper Fisker.

- Tid er afgørende for kræftoverlevelse. Der er en god grund til, at der er sat lægefagligt begrundede max tider på kræftpakkeforløbene, siger han i en pressemeddelelse. 

På landsplan er det 63 procent af brystkræftoperationerne, der er gennemført til tiden i fjerde kvartal 2021. Det er et procentpoint bedre end kvartalet før. 

I fjerde kvartal 2021 har der på landsplan været i alt 838 registrerede forløb, hvor en kvinde har været i pakkeforløb for brystkræft. 

I Region Sjælland, hvor det altså står dårligst til med at operere indenfor tiden, er det særligt mangel på ansatte, der påvirker operationstiden. 

- Det skyldes flere ting. Men den langt overvejende årsag er, at vi mangler læger, siger Anne Møller Ronex (RV), formand for sygehusudvalget i Region Sjælland. 

- I særdeleshed mangler vi radiologer. Dem har vi rigtig stor mangel på i vores region, siger hun. 

Ifølge Anne Møller Ronex har man prøvet at ansætte konsulenter for at veje op for manglen på fastansatte. Men de har ikke til fulde kunnet gøre det ud for de læger, som regionen ifølge hende har svært ved at tiltrække. 

I Kræftens Bekæmpelse peger man også på for få ansatte som en væsentlig årsag til, at ikke flere bliver behandlet for brystkræft til tiden. 

Derfor har organisationen forhåbninger til forhandlingerne om en sundhedsreform, hvor regeringen med sit udspil lægger op til et mere robust sundhedsvæsen - blandt andet ved at stoppe personaleflugten fra sektoren og tiltrække mere sundhedspersonale. 

- Regionerne har givet hinanden håndslag på, at 90 procent af kræftpatienterne skal behandles til tiden. 

- Men uden nok medarbejdere på kræftområdet kan den flotte målsætning ikke føres ud i livet, siger Jesper Fisker.

Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder. 

Hvert år er der cirka 4700 kvinder, der får kræftsygdommen herhjemme.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.