Knap hvert femte barn har sprogproblemer inden skolestart

Ifølge ny undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriet havde 19 procent af børn i 2019 sprogvanskeligheder.

Artiklens øverste billede
I nogle kommuner er 10 procent af børnene sprogligt udfordrede. I andre kommuner er det 30 procent af børnene, der har problemer med deres sprog. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Næsten hvert femte barn på landsplan har problemer med sproget, når de begynder i skole.

Det viser en ny undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Nærmere bestemt var det 19 procent af børnene på landsplan i 2019, der havde problemer med deres talesprog på det tidspunkt, hvor de stoppede i børnehave og skulle begynde i skole.

17,6 procent var udfordret på det, der kaldes før-skrift. Det dækker over børns forståelse af ordrim og bogstavers lyde, inden de lærer at stave.

Ministeriets analyse bygger på en sammenligning af de sprogvurderinger, som laves i starten af børnehaveklassen. Den er lavet på tværs af 61 kommuner rundtom i landet.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, Bupl.

- Tallet overrasker mig ikke. Jeg ved, at pædagoger er eksperter i at udvikle børns sprog.

- Det, der stimulerer børns sprogudvikling, er at sætte ord på hverdagen. Det kræver veluddannede pædagoger. Og god tid. Men det er en mangelvare mange steder, hvor under halvdelen af medarbejderne på stuerne er uddannede pædagoger.

- Så det her er en af konsekvenserne af den måde, politikerne har prioriteret på, siger hun.

Der er ifølge ministeriets undersøgelse stor forskel i kommunerne.

I nogle kommuner er ti procent af børnene sprogligt udfordrede. I andre kommuner er det 30 procent af børnene, der har problemer med deres sprog.

Ifølge ministeriet står det værst til i de kommuner, hvor få børn bliver sprogvurderet, når de er tre år gamle.

De kommuner, hvor dagtilbuddene sprogvurderer den største del af børnene, har samtidig det laveste antal børn med sprogvanskeligheder.

Svaret skal dog ikke findes i test, mener Elisa Rimpler.

- Det er ikke testen i sig selv, der udvikler børnenes sprog. Test er kun et middel til at lave en systematik, siger hun.

- Det handler derimod om pædagoger nok. Vi skal øge andelen i institutionerne, og de skal være gennemgående og være der hele dagen for børnene.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.