Laveste antal ansøgere i 10 år til uddannelse via kvote 2

Faldet sker efter rekordmange kvote 2-ansøgere i 2020 og 2021 som følge af coronapandemien og nedlukninger.

Artiklens øverste billede
Den 28. juli får både kvote 1- og kvote 2-ansøgere svar på, om de er optaget på en af de uddannelser, de har søgt. Arkivfoto: Gregers Tycho

48.801 personer har søgt om optag på en videregående uddannelse via kvote 2 i år.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er det laveste antal ansøgere i ti år. Ikke siden 2012 har der været så få, der søgte ind på en videregående uddannelse med en kvote 2-ansøgning. Dengang ansøgte 38.796 om optag via en kvote-2 ansøgning.

Ifølge Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen var det forventet, at ansøgerantallet ville være lavere efter rekordmange kvote 2-ansøgere i både 2020 og 2021.

- Med to rekordår i 2020 og 2021, hvor vi ekstraordinært oprettede flere uddannelsespladser, og i en tid med buldrende højkonjunktur, er det forventeligt, at vi ser en lavere søgning via kvote 2 i år.

- Der er bud efter folk på arbejdsmarkedet, man kan igen tage ud at rejse eller komme på den højskole, der bare ikke var den samme mulighed for i en tid med corona, skriver han i pressemeddelelsen.

Hos Dansk Erhverv finder den uddannelses- og forskningspolitiske chef, Mads Eriksen Storm, faldet i kvote 2-søgninger dybt bekymrende.

- I erhvervslivet er vi dybt afhængige af veluddannede medarbejdere. Efter to år med rekorder som følge af corona, havde vi forventet et fald, men at faldet er så omfattende, er alligevel både overraskende og meget bekymrende, siger han i en skriftlig kommentar.

Indtil 5. juli klokken 12 vil det være muligt at søge ind på en videregående uddannelse med en kvote 1-ansøgning.

På en kvote 1-ansøgning bliver man udelukkende bedømt ud fra sit karaktergennemsnit. Studerende med et højt gennemsnit vil dermed få plads på en videregående uddannelse før dem, der har et lavere snit.

Kvote 2 er for ansøgere, som ikke har karaktergennemsnit til at komme ind via kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet.

Det kan for eksempel være gennem en motiveret ansøgning, et højskoleophold, eller at den studerende tidligere har været i gang med en anden uddannelse.

Den 28. juli får både kvote 1- og kvote 2-ansøgere svar på, om de er optaget på en af de uddannelser, de har søgt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.