Danskere kan melde sig til kamp mod Rusland hos Ukraines ambassade

Det er ikke ulovligt at tage til Ukraine for at kæmpe mod Rusland, siger eksperter og statsministeren.

Artiklens øverste billede
Fredag lå der blomster foran Ukraines ambassade efter den russiske invasion. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Danskere kan skrive sig på en liste hos Ukraines ambassade i København, hvis de vil til fronten og kæmpe mod Rusland.

Det skriver Berlingske efter at have besøgt ambassaden mandag.

Ambassaden ønsker ikke at oplyse til avisen, hvor mange der har skrevet sig på listen.

En medarbejder på ambassaden fortæller dog, at der allerede sidste uge var folk, som forhørte sig i forhold til at bidrage til det ukrainske forsvar.

Kontaktoplysninger fra listen videregives til ukrainske forsvarsmyndigheder. De står herefter for kontakten.

På et kort pressemøde søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der ikke er noget juridisk til hinder for, at danskere eller herboende ukrainere tager til Ukraine og kæmper mod Rusland.

Det bekræftede professor emeritus ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard mandag til Ritzau.

- Forholdet er det, at der ikke er noget generelt forbud mod, at folk tager ud og deltager i en væbnet konflikt. Om de tager til fremmedlegionen eller Kiev, er sådan set underordnet, siger han.

Danmark har tidligere straffet personer, der rejste til Syrien for at kæmpe både for og imod Islamisk Stat.

Men det skyldtes ifølge Vestergaard eksempelvis forbud mod at deltage på fjendens side i væbnede konflikter, hvor Danmark er en part. I øvrigt var der indrejseforbud i Syrien.

Ifølge Berlingske har flere også i Facebook-gruppen ”Bevar Ukraine” sagt, at de vil tage dertil for at ”hjælpe med at forsvare Ukraine”.

Vestergaard uddyber i øvrigt til Berlingske, at der heller ikke er noget juridisk i vejen for, at man kan kæmpe på Ruslands side. Det skyldes, at Rusland ikke kæmper mod staten Danmark.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, har sagt, at han vil danne en international styrke, der skal forsvare Ukraine.

Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, har søndag sagt, at hun vil støtte briter, der frivilligt ønsker at tage til Ukraine og kæmpe mod den russiske invasion.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.