To mænd sigtet for drab på Mia Skadhauge Stevn - nægter sig skyldige

To mænd fra Nordjylland blev torsdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør sigtet for drab i sagen om den forsvundne Mia Skadhauge Stevn. Hun er endnu ikke fundet.

Artiklens øverste billede
Politiet frygter, at den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt i Aalborg søndag morgen den 6. februar efter en bytur, har været udsat for en forbrydelse. Foto: Handout/ Nordjyllands Politi

To 36-årige mænd fra Nordjylland er ved et grundlovsforhør i Retten i Aalborg blevet sigtet for sammen på ukendt vis at have dræbt den 22-årige Mia Skadhauge Stevn på et ukendt tidspunkt mellem hendes forsvinding søndag morgen kl. 06.09 og frem til anholdelsen onsdag kl. 11.20.

Begge nægtede sig skyldige i sigtelsen. Dommeren valgte dog at løslade den ene mand, mens den anden varetægtsfængsles i fire uger.

Anklager Mette Bendix læste i retten sigtelsen højt, og her fremgik det, at de to er sigtet for manddrab og for i »forening og efter forudgående aftale« at have dræbt den 22-årige kvinde, der fortsat er savnet. Hun har kæret løsladelsen af den ene mand til landsretten.

Vi eftersøger hende intensivt. Hun skal findes. Vi har en række spor at gå efter. Dem forfølger vi.

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi

De to mænd havde begge kortklippet, mørkt hår og var iført ens sort tøj. De forholdt sig under grundlovsforhøret roligt med hænderne placeret i skødet. Begge løftede blikket og kiggede flere gange rundt i salen.

Der blev efter ønske fra de to mænds beskikkede forsvarsadvokater nedlagt navneforbud i sagen og dørene blev lukket – dette efter anklagemyndighedens ønske.

Dermed har offentligheden ikke mulighed for at få nærmere detaljer om sigtelsen, samt indsigt i hvilke beviser politiet bygger deres formodning på. Samtidig må offentligheden ikke viderebringe informationer, der kan identificere de to.

Mia Skadhauge Stevn har været savnet siden søndag morgen kl 06.09, hvor hun på videoovervågning sidst blev set sætte sig ind i en mørk bil. Bilen tilhører ifølge politiet den ene af de to mænd. Det var videoovervågning fra private borgere, som bl.a. sendte politiet på sporet af bilen.

Siden har den unge kvinde ikke givet lyd fra sig, ligesom hendes telefon heller ikke har været tændt.

Søndag morgen klokken 06.09 blev 22-årig Mia Skadhauge Stevn samlet op af denne bil. Foto: Nordjyllands Politi

Onsdag var meldingen fra vicepolitiinspektør Frank Olsen, at man fortsat håbede at finde hende i live, selvom meget tydede på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Politiet ransagede onsdag og torsdag nat to ejendomme i hhv. Østervrå og Flauenskjold. Her blev en række biler bl.a. beslaglagt. Også et sommerhusområde i Saltum og ifølge B.T to skovområder ved Hammer Bakker og Dronninglund Storskov er omdrejningspunkt i efterforskningen.

Politiet meddelte torsdag formiddag, at man søgte efter den forsvundne kvinde på en affaldsstation i det østlige Aalborg. Man arbejder lige nu på at afdække både kvinden og de to sigtedes færden fra forsvindingstidspunktet og frem.

»Vi eftersøger hende intensivt. Hun skal findes. Vi har en række spor at gå efter. Dem forfølger vi. Det indebærer blandt andet en kortlægning af hendes og de anholdtes færden. Hvor de har været hvornår,« udtalte vicepolitiinspektør Frank Olsen i pressemeddelelsen.

Anklager Mette Bendix ønsker ikke at udtale sig om sagen, så længe efterforskningen er i gang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.