Nattelivet vågnede op, da festglade gæster tog afsked med restriktionerne
Mandag aften kunne Bodegaen ved åen i Aarhus slå dørene op til fest, der varede til langt ud på natten. Væk er mundbind, coronapas og tidlige lukketider.
»Nu er det igen tilladt at kysse - det har man ikke kunnet før,« siger Michael, inden han bliver afbrudt af Ezekiel.
»Vi skal først hjem i morgen!«
De to sidder sidder sammen med tredjemanden Frederik rundt om et bord, der er dækket af ølspild og en halvtom kande Tuborg Classic. Inde ved siden af har deres venner forsamlet sig om et slag dart i rygerummet.…