Danskerne sender 100 millioner kroner til coronakrisens børn

101.087.510 kroner var der samlet ind, da Danmarks Indsamling 2022 gjorde resultatet op midnat efter lørdag.

Artiklens øverste billede
Sangeren Birthe Kjær var en af de kendte danskere, der hjalp til med at samle penge ind lørdag aften. Arkivfoto: Anthon Unger

Der er indsamlet 101.087.510 kroner ved Danmarks Indsamling på DR 1 lørdag aften.

For andet år i træk skal pengene gå til ”coronakrisens børn”, skriver Danmarks Indsamling i en pressemeddelelse.

- Pandemien har fra 2019 til 2021 sendt 100 millioner børn ud i stor fattigdom, hvilket svarer til en stigning på 10 procent, skriver arrangørerne.

Derfor glæder det også formanden for Danmarks Indsamling, Mulle Juul Korsholm, at danskerne har bidraget generøst.

- Jeg er ovenud lykkelig. Det er jo et fuldkomment fænomenalt beløb og faktisk det tredjehøjeste i Danmarks Indsamlings historie, siger hun.

- Alle her i Esbjerg er lykkelige og glade og stolte over, at danskerne endnu en gang har vist deres store hjerter.

Det er første gang nogensinde, at Danmarks Indsamling har samlet ind under det samme tema to år i træk. Der er al god grund til at gentage temaet, mener Mulle Juul Korsholm.

- I år samler vi ind til børn i verdens fattigste lande igen, fordi det lader til, at de mindste og mest sårbare børn i de her lande bliver coronakrisens største ofre. Vi er desværre i en virkelig forfærdelig situation, hvor der risiko for, at børnedødeligheden stiger igen, siger hun.

Pengene bliver sendt ud til 12 forskellige projekter på tre kontinenter. Indsatserne er rettet mod børn og deres familier og skal hjælpe dem med at komme på fode igen.

- Det er alt fra fødselshjælp til malariamedicin og sultbekæmpelse. Så det er flere forskellige måder, hvorpå pengene kommer til at hjælpe, siger Mulle Juul Korsholm.

Danmarks Indsamling blev sendt i fem timer på DR1, hvor værterne, der blandt andet talte tidligere vært på TV-avisen Tine Gøtzsche og håndboldspilleren Jesper Nøddesbo, skulle underholde publikum.

Det er 16. gang, at Danmarks Indsamling bliver afholdt. Siden programmet første gang blev sendt i 2007, er der blevet samlet mere end 1,3 milliarder kroner ind under forskellige temaer. Pengene har ifølge Danmarks Indsamling hjulpet flere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.