Fortsæt til indhold
Indland

Minkavlere: Regeringens meldinger betød, at aflivninger fortsatte uden lovgrundlag

Minkavlernes formand fortalte om et skæbnesvangert telefonopkald fra en »lidt panisk« departementschef. Og han angreb en central forklaring fra statsministeren i minksagen.

Situationen taget i betragtning var Tage Pedersen efter eget udsagn »rimelig rolig«, da han mandag aften den 2. november 2020 tog hul på et møde i bestyrelsen for minkavlernes forening, hvor han selv var en erfaren formand.

Tage Pedersen havde den dag været til to møder med repræsentanter fra regeringen. Nu skulle han aflægge rapport til sit bagland.