Hvert tredje barn har oplevet krænkelser på internettet

Hvert tredje barn har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år, viser en ny undersøgelse.

Hvert tredje barn og knap hver anden ung har oplevet at blive krænket på internettet inden for det seneste år.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Rambøll på vegne af foreningen Red Barnet.

Hver femte af dem, som har oplevet krænkelserne, svarer, at voksne kontaktede dem og sendte dem eksempelvis ubehagelige billeder.

17 procent svarer yderligere, at voksne har bedt dem om at gøre ting såsom at sende billeder af deres kroppe.

Red Barnets stedfortrædende generalsekretær, Janne Tynell, mener, at tallene er bekymrende.

- Børn og unge har lige så meget ret til tryghed og trivsel online som offline. Derfor haster det med en indsats hele vejen rundt, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at særligt børn og unge, der ofte føler sig ensomme, bliver ofre for de digitale krænkelser.

Det kalder på politisk handling, mener Janne Tynell.

- Måske har de børn og unge også sværere ved at få talt med nogen om deres ubehagelige oplevelser på nettet og bede om hjælp, og derfor risikerer vi at svigte dem yderligere, siger hun.

Ane Lemche, som er psykolog i Red Barnet, siger, at krænkelserne ofte kommer på overraskende vis, når børnene bruger internettet til andre ting som at spille eller chatte.

- Så opstår der pludselig en situation, som er ubehagelig eller grænseoverskridende.

Hun understreger, at det kun er fem procent, der fortæller deres lærere eller pædagoger om det, hvis de har oplevet noget på nettet.

- Børn og unge går meget alene med deres oplevelser, og der vil højst sandsynligt være en del af dem, som ikke tror, at voksne vil forstå, siger Ane Lemche.

Kommer ens barn og fortæller, at det har oplevet en krænkelse på nettet, er det vigtigt, at man starter med at forsikre sit barn om, at det er godt, at det har sagt noget.

- Man skal være på barnets side, og man skal lytte og man skal være åben, siger hun.

Undersøgelsen er foretaget blandt 3219 børn og unge i alderen 9-17 år. De 9-12-årige bliver betegnet som børn, mens de 13-17-årige bliver betegnet som unge.

Det er vidt forskelligt, hvordan de ramte unge bliver påvirket af krænkelserne.

Hver fjerde svarer, at de får ondt i maven, mens knap hver femte svarer, at de føler sig alene. 17 procent giver sig selv skylden, viser undersøgelsen.

Red Barnet understreger, at digitale krænkelser er defineret bredt i undersøgelsen, og at de varierer i alvorsgrad.

De mest udbredte former for digitale krænkelser er, at andre skriver eller taler grimt til en på internettet og at blive kontakte af personer, som man ikke ønsker at tale eller skrive med.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.