Nu kan det snart være slut med massetest- og massevaccination

Flokimmunitet i Danmark er nært forestående, og dermed kan den hundedyre massetest og massevaccination skaleres ned.

Artiklens øverste billede
Efter to år med corona har Danmark brugt anselige milliardbeløb på at masseteste og massevaccinere befolkningen. Den indsats lakker mod enden. Foto: Stine Bidstrup

Flere gode nyheder er på vej til danskerne.

Ikke alene ventes statsminister Mette Frederiksen i morgen at ville foreslå, at de sidste restriktioner ophører med månedens udgang. Desuden anslår Statens Serums Institut ifølge faglig direktør Tyra Grove Krause, at Danmark kan have flokimmunitet om 14 dage, hvilket ifølge flere eksperter betyder, at den omfattende og hundedyre massetest og massevaccination vil kunne skaleres voldsomt ned.

Forklaringen er både, at der i øjeblikket er udbredt coronasmitte i samfundet, og at der er en omfattende vaccinationstilslutning med over 80 pct. færdigvaccinerede.

Det vil ifølge Tyra Grove Krause medføre, at smittetallene falder, fordi det bliver sværere for virusset at finde personer, det kan inficere.

Blandt børn og unge, som hen over julen og begyndelsen af året i stort omfang har båret smitten, er der også sket en hel del, hvad vaccination angår. Mest for de 13-16-årige, der i SSI’s opgørelse betegnes som målgruppe 11. I denne aldersgruppe er hele 77,9 pct. blevet færdigvaccineret, mens det i mindre omfang gælder for den såkaldte målgruppe 12, der omfatter børn i alderen 5-12 år. Af disse er 29,7 pct. færdigvaccineret ifølge SSI’s seneste opgørelse.

Adjungeret professor og leder af European Vaccine Initiative, Ole Frilev Olesen, kalder test-og vaccinationsindsatsen en succes, og ligesom virolog Allan Randrup Thomsen mener han ikke længere, det giver mening at fortsætte i samme gear.

De to eksperter mener samstemmende, at det sundhedsøkonomiske argument for at holde vaccine-og testkapaciteten kørende er forsvundet i takt med, at den mildere virusvariant omikron er blevet dominerende. I fremtiden vil det blive langt mindre nødvendigt at vaccinere bredt.

»De mest udsatte får fremover tilbudt en vaccine, mens resten af befolkningen bevarer immunitet gennem naturlig smitte,« siger Ole Frilev Olesen til tv2.dk.

Og til de eventuelt bekymrede læsere, der undrer sig over, at eksperterne tilsyneladende sænker skuldrene og tager mere let på coronasituationen trods de aktuelt historisk høje smittetal, lyder svaret fra professoren således:

»Jeg synes ikke, man skal lægge betydning i, at der er så mange smittede. Det er kun antallet af dem, der bliver alvorligt syge og dør, vi skal se på.«

Den danske massetest i Danmark er historisk og har ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg alene i 2021 kostet mindst 10 mia. kr. Effekten af den enorme indsats er stadig uvis. Reelt ved vi ikke, om det har været pengene værd ikke kun at teste dem med symptomer og udvalgte grupper.

Det er blevet kritiseret af flere eksperter, herunder professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren, der 6. januar fortalte til Information, at der under influenzaepidemien i vinteren 2017/18, som kostede godt 1.600 liv, blev foretaget omkring 77.000 test i Danmark.

Under coronaepidemien er der til sammenligning foretaget 100 mio. test i Danmark. Under den to år lange epidemi er 3.635 døde med covid-19.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.