Historielærer om fokus på Holocaust: Man sparker åben dør ind

Holocaust er i vidt omfang allerede fast del af historieundervisningen, siger formand for historielærere.

Artiklens øverste billede
Regeringens handlingsplan mod antisemitisme blev tirsdag præsenteret på et pressemøde med deltagelse af justitsminister Nick Hækkerup (S), kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De fleste historielærere gør allerede meget ud af at undervise eleverne om Holocaust - den nazistiske masseudryddelse af jøder under Anden Verdenskrig.

Det siger Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag.

- Umiddelbart tænker jeg, at man sparker en åben dør ind. Holocaust er et emne, som de færreste lærere, der underviser i historie og samfundsfag, kommer udenom.

Regeringen har på et pressemøde tirsdag morgen bebudet en handlingsplan mod antisemitisme.

I den forbindelse vil man gøre undervisning i Holocaust til en obligatorisk og urokkelig del af undervisningen i historie.

Rent teknisk vil regeringen ændre i folkeskolens historiekanon og gøre undervisningen i Holocaust til en af i alt 29 begivenheder, som eleverne skal undervises i.

I forvejen er Jødeaktionen et af punkterne. Jødeaktionen er en betegnelse for, at den tyske besættelsesmagt mellem 1. og 2. oktober i 1943 iværksatte en operation for at pågribe alle jøder i Danmark.

Det blev skæbnen for nogle hundrede jøder i Danmark. At det ikke blev flere, skyldes at flere tusinde jøder blev hjulpet ud af Danmark og til Sverige, der ikke var besat.

Eleverne i grundskolen har historie fra 3. klasse og frem. Selv om Holocaust ifølge Dennis Hornhave Jacobsen langt hen ad vejen er en fast del af pensum, kan det altid gøres bedre.

Det kan ifølge formanden især gøres mere for at sætte Holocaust ind i en nutidig sammenhæng.

- Nogle af de strukturer, man ser om folkedrab, uanset om det er jødeforfølgelse eller folkedrabet i Rwanda, gør sig gældende uafhængigt af det historiske nedslag.

- Det er de strukturer, vi skal fokusere på, så vi kan bruge det til at debattere nutidige samfundsstrukturer og den strukturelle racisme, der finder sted rundt omkring, siger han.

Det er ifølge Dennis Hornhave Jacobsen afgørende, at børn ikke kun lærer om historien. De skal også lære af historien.

- Hvis vi kun lærer om historien, uden at vide hvad man skal bruge den til, så bliver det død viden om fortiden. Så bliver det den ældre generation, der docerer viden til fremtidige generationer, der så har svært ved at se brugs- og nytteværdien af historien, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.