Fortsæt til indhold
Indland

Nyt padelcenter åbner til sommer

Ifølge en af drivkræfterne bag vil banerne i det nye padelcenter være i »absolut topklasse«.

Til sommer kommer et spritnyt padelcenter til Viborg.

Det bekræfter en af drivkræfterne bag, Lars Ingerslev, på sin LinkedIn-profil.

Sammen med en række partnere har han etableret selskabet World of Padel Norden, og de har planer om at åbne flere padelcentre i Danmark.

Til Viborg Folkeblad fortæller Lars Ingerslev, at byggeriet på det nye padelcenter på Fabrikvej 16 forventes at begynde i april, men at det først vil være klar til åbning i anden halvdel af august.

»Vi fokuserer på at bygge en padelhal med de bedste faciliteter, herunder baner i absolut topklasse og 12 meter til loftet, uden at det nødvendigvis skal koste mere at spille hos os,« siger han.