• Artiklen opdateres

Dagens coronatal: Endnu en smitterekord

Mens smittetallet endnu en gang stiger, er der kun mindre stigninger i antallet af indlagte med covid-19.

Endnu en gang er der registreret rekordmange coronatilfælde.

Der er registreret yderligere 38.759 smittetilfælde, viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Den hidtidige rekord blev sat tirsdag, da der var 33.493 tilfælde.

De smittede er fundet i 224.485 PCR-prøver, hvilket betyder, at 17,27 procent af dem har været positive.

Mere end hver sjette foretagne prøve har altså været positiv, hvilket flugter med niveauet de seneste par dage.

Der er sket 248 nye indlæggelser af smittede. Det samlede antal indlagte stiger dog kun med 11 til i alt 821 personer. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser blandt de smittede.

Overlæge på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling Christian Wamberg hæfter sig ved, at antallet af smittede fortsat er stigende, men at det ikke giver anledning til belastning af hospitalsvæsenet.

Det er ”bemærkelsesværdigt”. Og det kan blandt andet tilskrives, at den dominerende omikronvariant er mindre sygdomsfremkaldende end tidligere varianter, mener han.

- Så længe antallet af indlagte ikke stiger - og specielt antallet af indlagte på intensiv, som giver udtryk for, hvor syge patienterne bliver - så må man bare sige, at smitten er allestedsnærværende i samfundet, men giver ikke anledning til, at befolkningen bliver så frygteligt syge endda.

- Det skyldes formentlig vaccinationerne, og at virusset ikke er så farligt, siger han.

Tallet for antal indlagte dækker både over personer, der er indlagt på grund af covid-19, og de patienter, der er indlagt med andre ting, men har corona.

SSI har tidligere anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager.

Blandt de indlagte ligger 50 på intensivafdeling, og 30 er tilkoblet en respirator for at trække vejret. Det er i begge tilfælde en mere end et døgn tidligere.

Yderligere 16 personer, der inden for 30 dage er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden.

Det bringer det samlede dødstal blandt påvist coronasmittede i Danmark op på 3535.

Der er givet yderligere cirka 31.700 stik med en coronavaccine, hvoraf langt de fleste - cirka otte ud af ti - er revaccinationer.

I alt har over 3,4 millioner danskere - eller tæt på seks ud af ti i befolkningen - fået et boosterstik mod covid-19.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.