Byggerigmand har købt historisk grund, der har haft samme ejer i 100 år
Erhvervsgrunden Vejlevej 13 er blevet solgt til byggerigmanden Michael Thorup Mortensen. Den historiske grund har i næsten 100 år været ejet af samme virksomhed.
En historisk erhvervsgrund i Horsens er kommet på nye hænder.
Det bekræfter byggerigmand Michael Thorup Mortensen, der har købt den historiske grund på Vejlevej 13 over for JP Horsens.
I næsten 100 år har adressen ellers været hjem for virksomheden Air Liquide, men nu tilhører den altså Michael Thorup Mortensen, der har købt selskabet Vejlevej 13 af gasvirksomheden.