Nybyggeri nær vand risikerer oversvømmelse i mange kommuner

Ifølge rapport er der i mange kommuner åbnet for byggeri tæt på vand, hvor der er risiko for oversvømmelse.

Artiklens øverste billede
I fremtiden vil der være større chance for ekstremt vejr i Danmark, der kan være med til at forårsage oversvømmelser. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danmark forbereder sig ikke tilstrækkeligt på uventede, ekstreme vejrbegivenheder.

Det konkluderer en ny rapport fra rådgivningsfirmaet Cowi.

Rapporten når blandt andet frem til, at fire ud af fem kommuner for nylig har vedtaget, at der kan bygges i områder, som er i risiko for at blive oversvømmet ved ekstreme vejrhændelser. Det skriver Avisen Danmark.

Det ekstreme vejr vil man nemlig se oftere i fremtiden, påpeger Martin Olesen, der er forsker i klimaforandringer ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Han mener, at Danmark kan komme til at se samme store vandmængder ved skybrud, som dem, der forårsagede ødelæggende oversvømmelser i Tyskland i juli.

- Det er sjældent, at så voldsomme skybrud rammer så stort et område, og det kuperede terræn i Tyskland forværrede konsekvenserne, fordi vandet hurtigt samlede sig, siger han til mediet.

- Men vi har set lignende nedbørsmængder i Danmark, bare på langt mindre geografiske områder. Og den type hændelser vil blive hyppigere og voldsommere i fremtiden.

Det, vi i dag kalder en halvtredsårshændelse, vil blive til en tyveårshændelse i midten af århundredet. Mod slutningen af århundredet vil ekstremt sjældne vejrhændelser ske hvert tiende år, vurderer Martin Olesen.

Det er noget, som vi bør forberede os på, når der bygges nyt. Ellers risikerer vi store økonomiske konsekvenser, hvis risikoen for disse hændelser ikke tænkes ind i byggeplaner i fremtiden.

Det mener Rolf Johnsen, der er hydrogeolog og leder af kontoret for grøn omstilling og klima i Region Midtjylland.

Han synes ikke, at det er smart, at man fortsætter med at bygge i de områder, der i fremtiden er i risiko for at blive oversvømmet. Han kalder det for en dum investering, der kan give bagslag.

Danske Regioner mener, at arbejdet med fremtidens vandløb, der kan afhjælpe problemer ved voldsomt nedbør, skal lægges over i hænderne på regionerne, fordi det skal tilpasses på tværs af kommuner.

- Der er rigtig mange vandoplande, der går på tværs af flere kommuner, og interesserne er ikke altid sammenfaldende i kommunerne, så derfor er der brug for den her koordinering, siger formand Stephanie Lose (V).

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.