Eksperter: Spionlækager kan være til gavn for landets sikkerhed
Tidligere PET-chef mener, at lækagesigtelser kan skyldes manglende indsigt i efterretningsarbejdets metoder.
Et kontrolleret udslip af fortrolige oplysninger.
Sådanne findes i den verden, som efterretningstjenester lever i. Det siger den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste, PET, Hans Jørgen Bonnichsen. Han mener, at lækagesagen mod FE-chefen, Lars Findsen, kan være nået hertil på grund af ringe indsigt i efterretningstjenesternes metoder.