Heunicke vil have coronapas på fem måneder trods lav effekt

Partierne i Folketinget ventes at tage stilling til en forkortelse af coronapassets gyldighed onsdag.

Artiklens øverste billede
- Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting op imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter et møde i Epidemiudvalget om coronapassets gyldighed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Varigheden af coronapasset bør reduceres til fem måneder efter andet stik med en coronavaccine, mener regeringen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastholder den indstilling fra myndighederne, selvom myndighederne samtidig siger, at effekten af vacciner mod omikron falder markant allerede efter et par måneder.

- Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger Heunicke efter et møde mandag i Epidemiudvalget.

Han lægger hovedvægt på, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Hvilket altså ikke har noget med at holde smitten i samfundet nede, som tidligere var en begrundelse for at indføre coronapasset.

- Når det gælder omikron, er der en dalende effekt, når det drejer sig om at blive smittet, mens der faktisk stadig er en stærk effekt af ikke at blive alvorligt syg. Så vaccinerne er stadig et meget vigtigt våben, siger han.

Epidemiudvalget fik mandag en teknisk gennemgang på et møde med Heunicke og eksperter. Der ventes en beslutning om spørgsmålet onsdag.

Enhedslisten kommer til at støtte forslaget, fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund. Også selvom effekten af vaccinerne falder hurtigere.

- Man skal se coronapasset ikke som en sikkerhed for, at man ikke er smittet, men som en klar indikation på, at sandsynligheden ikke er stor, siger han.

Han peger på, at der i forvejen er usikkerhedsmomenter, eksempelvis efter en kviktest.

Venstre har ikke endnu taget stilling til spørgsmålet. Det siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) efter mødet i Folketinget.

Sundhedsministeren lægger samtidig op til - på baggrund af myndighedernes anbefaling - at lempe reglerne for coronapasset efter smitte, så man hurtigere får det igen, når man har været smittet.

I dag er perioden 14 dage. Det skal reduceres til 11 dage. Det samme har andre lande ifølge Heunicke gjort.

Dansk Industri har sagt, at det bør reduceres til syv dage.

- Det giver ikke mening, at du bliver betragtet som smittefri efter syv dages isolation uden symptomer og kan tage ud at handle og besøge venner og familie, men alligevel ikke kan forevise et gyldigt coronapas på dit arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det, siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær i en skriftlig udtalelse.

Hvorfor skal det tage længere tid at få sit coronpas, når man betragtes som smittefri efter syv dage?

- Vi har en situation, hvor coronapasset er noget på telefonen, som man viser frem for at komme ind. Man skal ikke ud i at diskutere med dørmanden, vagtmanden eller tjeneren, om man sidst havde symptomer for to eller tre dage siden, siger Heunicke.

Ministeren henviser desuden til, at nogle har et alvorligt sygdomsforløb, andre et meget mildt. Derfor må man have nogle regler, der dækker bedst muligt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.