Smittede kan nu give oplysninger på nettet og undgå telefonkø

På sundhed.dk kan smittede selv indtaste oplysninger og behøver ikke tale med smitteopsporingen.

Artiklens øverste billede
Smittede kan give et rekvisitionsnummer fra deres coronapositive PCR-test på sundhed.dk eller appen MinSundhed videre til deres nære kontakter, som kan bruge nummeret på coronaprøver.dk til at bestille en PCR-test. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Coronasmittede behøver ikke længere tale i telefon med smitteopsporingen.

Torsdag er en selvbetjeningsløsning på sundhed.dk gået i luften, hvor man selv kan angive sine oplysninger - for eksempel hvor man blev smittet.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Smitteopsporingen vil fortsat ringe til smittede personer, hvis der er behov for yderligere oplysninger.

Det er stadig muligt at ringe til smitteopsporingen, hvis man har brug hjælp og ikke ønsker at indtaste oplysningerne digitalt.

Der har på det seneste været rekordhøje smittetal i Danmark. Det har betydet et stort pres på smitteopsporingen, hvor både smittede og nære kontakter har siddet i telefonkø i timevis for at komme igennem på telefonen.

- Den nye digitale selvbetjeningsløsning gør smitteopsporingen nemmere for den enkelte smittede, der hurtigt kan give os de mest relevante informationer.

- Vi håber, at mange smittede vælger at gøre brug af den, siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.

Den nye løsning gælder indtil videre ikke for børn under 15 år. Derfor vil smitteopsporingen fortsat ringe ud til de smittede børns forældre.

I sidste uge blev der også lavet en ny selvbetjeningsløsning for nære kontakter, så de kan komme foran i testkøen uden at skulle ringe til smitteopsporingen.

Det gør man ved, at smittede giver et rekvisitionsnummer fra deres coronapositive PCR-test videre til deres nære kontakter, som kan bruge nummeret på coronaprøver.dk til at bestille en PCR-test.

Rekvisitionsnummeret kan findes på sundhed.dk eller i appen MinSundhed.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.