Ny version af coronapas-appen til Android fungerer ikke

Kort inden at der indføres krav om coronapas i fjerntog, kan man opleve fejl i seneste udgave til Android.

Artiklens øverste billede
Illustration: Julie Barsøe

Der er på styresystemet Android fejl i den nyeste version af coronapas-appen, som derfor ikke virker. Fejlen resulterer i, at man ikke kan åbne appen.

Det oplyste Sundhedsdatastyrelsen fredag i en pressemeddelelse.

Lørdag lader problemet med appen ikke til at være løst, og folk opfordres i stedet til at tilgå deres coronapas på Min Sundhed-appen eller på sundhed.dk.

Fejlmeldingen kommer, kort inden at der søndag klokken 8.00 indføres krav om coronapas i fjernbusser og fjerntog.

Den optræder dog kun i version 1.4.4, skriver styrelsen.

Man bør derfor lade være med at opdatere, hvis man endnu ikke har gjort det.

- Hvis du ikke allerede har opdateret til den nyeste version af coronapas-appen på din Android-telefon, kan du fortsat tilgå dit coronapas i appen, og vi anbefaler, at du venter med at opdatere appen, til fejlen er udbedret, skriver styrelsen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen