Fortsæt til indhold
Indland

Trods nye restriktioner ser vi lige nu ind i en mere åben jul end for et år siden

Trods endnu en juletid med restriktioner, smittetal og virusvarianter på programmet ser vi lige nu ind i en noget anden og mere åben højtid end for et år siden.

Der skulle fart på, hvis man på denne dag for præcist et år siden ikke havde fået de sidste julegaveindkøb i hus..

Den 17. december 2020 var nemlig årets sidste åbningsdag for blandt andre storcentre og større udvalgsvarebutikker som boligforretninger, der stod først for i en omfattende nedlukning af samfundet over julen grundet høje smittetal.

Kort efter fulgte nedlukning af serviceerhverv som frisører og resten af detailhandlen trop, ligesom skolebørn og studerende blev hjemsendt, og serveringssteder måtte lukke ned for gæster.

Ovenstående er blot udpluk af de restriktioner, som var en del af sidste års juletid. De smitteinddæmmende tiltag blev vedtaget, efter at myndighederne for et år siden hævede det nationale risikoniveau fra 3 til 4 - det næsthøjeste niveau, og det samme niveau, som samfundet vurderes til at være i i dag et år senere.

Selvom gårsdagens pressemøde satte en stopper for biografture, museumsbesøg og natlige byture, står vi dog langt fra samme sted som sidste jul.

Til trods for skærpede krav om åbningstider, afstand og brug af værnemidler holder store dele af samfundet fortsat åbent modsat sidste år, og både julehandlen, serveringssteder, foreningslivet og kirkerne kan fortsat modtage julens gæster trods rekordhøje smittetal og en ny smitsom virusvariant.

Spørger man lidt ind til logikken i dette regnestykke er overlæge og professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital klar i mælet.

»Omdrejningspunktet er, at sundhedsvæsenet skal kunne følge med, og det står og falder med vaccinerne. Vi ser lige nu, at vaccinationsindsatsen udbygges med en enorm hast, hvilket er det ideelle redskab til at sænke risiko for indlæggelser, der som bekendt afhænger af både af smittetal, men i høj grad også af, hvor mange der er beskyttet mod alvorlig infektion gennem et tredje stik.«

Når det tredje stik er afgørende, skyldes det den nye virusvariant Omikron, som breder sig herhjemme, og som forventes at blive den dominerende virusvariant i samfundet. Hvor man med to stik kun har omkring 80 pct. beskyttelse mod den nye variant, er man væsentligt bedre beskyttet med tre stik, forklarer Lars Østergaard.

Lige nu er Omikron-varianten ansvarlig for hver femte coronasmittede herhjemme, og den var derfor også omdrejningspunktet for fredagens pressemøde, hvor regeringen præsenterede yderligere stramning i de nuværende restriktioner - herunder tidligere lukning af serveringssteder og krav om coronapas på længere togstrækninger.

Med flere end 11.000 smittede kan vi, trods en øget vaccinationsindsats, godt forvente at indlæggelsestallet vil stige den kommende tid, forklarer Lars Østergaard. Der skyldes ikke mindst en forsinkelse mellem antallet og smittede og indlagte patienter med covid-19.

Han mener derfor også, at det var rettidig omhu at sætte ind med nye restriktioner på nuværende tidspunkt. Om tiltagene så er tilstrækkelige til at inddæmme smitten, og holde indlæggelserne på et kontrolleret niveau, må de kommende par uger vise:

»Selvom flere er godt beskyttede med tredje stik og riskoen for indlæggelse er lille for den gruppe, så er der så høje smittetal, at indlæggelserne sandsynligvis stadig vil stige. Her er restriktionerne det bedste bud rent sundhedsfagligt, og så må man følge meget omhyggeligt, hvilken effekt, det får på indlæggelser og på smittetal.«