Fortsæt til indhold
Indland

Hvornår kan jeg få 3. stik? Få svaret her

I vores beregner kan du hurtigt få svar på, hvornår du kan booke dit tredje stik.

Indsatsen for at udrulle 3. stik med coronavacciner er i fuld gang i Danmark såvel som mange andre lande.

Status fredag er, at 1.581.477 danskere har modtaget den såkaldte booster-dosis. Det svarer til 26,9 pct. af befolkningen.

Undervejs i processen har myndighederne to gange forkortet grænsen for, hvornår personer over 40 år - og senest også sårbare og gravide personer mellem 18-39 år kan modtage booster-dosen.

Men hvornår bliver det så din tur? Det kan du få svar på i vores beregner, hvis du indtaster nogle få informationer. Beregneren kan dog ikke tage højde for, hvis du er under 40 år og har status som sårbar eller gravid.

Myndighederne anbefaler en tredje dosis, fordi der er bevis for, at effekten af coronavaccinen fortager sig over tid. Dette sker hurtigere for personer med et svagere immunforsvar - heriblandt ældre.

Hensigten med en tredje dosis er derfor at styrke modstandskraften mod alvorlig sygdom ved smitte med corona.

For hvad angår færdigvaccinerede med to doser viser tal fra Statens Serum Institut, at der er en markant mindre chance for at blive indlagt med corona, hvis man er færdigvaccineret.