Stigende alkoholforbrug koster liv og samfundskroner

Efter års fald stiger alkoholforbruget igen. Regionerne vil have hævet aldersgrænsen.

Artiklens øverste billede
Reglerne for unges køb af alkohol i butikker er for lette at omgå ifølge eksperter. Undersøgelser har vist, at selv børn kan købe alkohol uden større problemer. Arkivfoto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix

Danmarks blakkede førerrolle med et højt alkoholforbrug har i en årrække været faldende. Men nu stiger den igen.

Siden 2016 er der gradvist røget mindre alkohol indenbords. Men i 2020 købte gennemsnitsdanskeren ifølge Danmarks Statistik igen, hvad der svarede til 9,7 liter ren alkohol. I 2019 var det 9,5 liter.

Danmark har Nordens næsthøjeste alkoholforbrug kun overgået af finnerne. Det koster dyrt både for den enkelte og for sundhedsvæsenet.

5,6 procent af dødsfald i Danmark tilskrives alkoholforbrug. Og forinden har sundhedsvæsenet haft store udgifter til følgesygdomme og skader.

Knap fire procent af sundhedsvæsenets udgifter skyldes behandlinger, der er forårsaget af alkohol. I Island er det kun det halve.

Det skriver Danske Regioners nyhedsbrev, Faktuelt, på baggrund af en ny OECD-analyse.

I lyset af det store fokus, der er på de negative sider af alkohol, kommer stigningen bag på Karin Friis Bach (R), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner,

- Det er rigtig ærgerligt. Vi var så småt på rette vej.

- Stigningen betyder mere sygdom, kortere levealder, dødsfald og forringet livskvalitet. Derudover har det også nogle konsekvenser for sundhedsvæsenets ressourcer, siger hun.

Danske Regioner ønsker aldersgrænsen for køb af alkohol i butikkerne sat op fra de værende 16 år til 18.

- Vi ved fra andre lande, at det sænker forbruget og hæver debutalderen for alkohol. Det signalerer, at alkohol er for voksne og ikke for børn på 13 eller 16 år, siger Karin Friis Bach.

Danmark hører til et af de få lande i EU, der har så lav en aldersgrænse.

En nylig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at et flertal på 65 procent af befolkningen bakker op om en højere. Kun 15 procent er imod.

Leder af Alkolinjen Bjarne Elholm kalder stigningen bekymrende, fordi den kommer ovenpå coronanedlukningen sidste år.

- Og nu står vi igen med en række restriktioner på samvær og natteliv, siger han.

Han mener dog ikke, at det er de unge, der har drukket mere.

- Det er nok snarere de voksne, der har drukket mere vin ifølge statistikkerne. Desuden er der også noget ensomhed, som har blomstret under corona, og måske har givet behov for mere selvmedicinering, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen