Peter Leif Vesterdorf er ekspert i EU-ret og glad for opera og biler

80 år: Peter Vesterdorf gjorde juridisk karriere som ekspert i EU-ret og statsstøtte, blandt andet i Håndværksrådet.

Artiklens øverste billede
EU-eksperten Peter Vesterdorf har siden gymnasiet interesseret sig for klassisk musik og opera og også selv optrådt med arier og sange. Arkivfoto: Stine Bidstrup

I årtier var lic.jur. Peter Vesterdorf kendt som en af landets førende eksperter i EU’s regler om statsstøtte.

Hans karrierevej begyndte snorlige: Efter studentereksamen fra Haslev Gymnasium i 1961 aftjente Vesterdorf værnepligt i Den Kgl. Livgarde og tog derefter fat på jurastudiet i København.

Peter Vesterdorf blev cand.jur. i 1969, og senere tog han licentiatgrad med en afhandling om Europa-Parlamentet og europæisk integration.

Karrieren indledte han som medarbejder i Venstres sekretariat i Folketinget og derefter fuldmægtig i Europa-Parlamentet 1973-1977.

Herfra rykkede han i 1978 hjem til en stilling i Udenrigsministeriet, inden han i 1983 blev ansat som referendar (en person, der forelægger en sag) ved EF-Domstolen i Luxembourg, som i dag hedder EU-Domstolen.

Kendt i en større offentlighed blev Vesterdorf, da han i årene 1987-2009 var kontorchef i Håndværksrådet. Her blev han en ofte brugt ekspert i medierne, når det gjaldt statsstøtte og EU-ret.

Sideløbende var han medlem af Konkurrencerådet og har skrevet adskillige bøger om den komplekse EU-jura, blandt andet om konkurrenceret, statsstøtteregler og offentlige udbud.

Opbakning til EU

De mange års beskæftigelse med EU har ikke rokket hans støtte til det europæiske projekt.

»Min opbakning til EU er fortsat positiv og tilmed styrket i takt med den vidtgående demokratisering af EU siden 1992,« siger Vesterdorf, som i 60 år har været medlem af Venstre.

Fra 2009 var han i en periode seniorkonsulent for advokatfirmaet Publicure i København.

Den skarpe jurist har også et par lidenskaber langt fra den tørre jura: Peter Vesterdorf har siden gymnasiet interesseret sig for klassisk musik og opera og også selv optrådt med arier og sange.

I dag er det dog slut med sangen, da hans stemme er stærkt beskadiget af Parkinsons sygdom, oplyser han.

Hertil har han haft en svaghed for at køre i labre biler. Først en Maserati, senere fik han en Jaguar.

Peter Vesterdorf er gift og har fem børn.

Han har boet i Dragør i en årrække. Men i 2019 flyttede han til Præstø, der »rummer mange af de samme kvaliteter som Dragør – idyllisk gammel by ved vandet og smukke omgivelser«.

I 2020 udgav Peter Vesterdorf med støtte fra Veluxfonden sine erindringer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.