Jordemødre er positive over at være endt på finansloven

Gravide og fødende kvinder skal have bedre vilkår, så alle børn sikres en god start på livet i familien.

Sådan indledes punktet ’En god start på livet’ i næste års finanslov, som regeringen mandag præsenterede sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne.

Som en hjælpende hånd til de hårdt pressede fødegange rundt om i landet afsættes næste år 100 millioner kroner til at øge tryghed og nærvær før, under og efter fødslen. Beløbet vil årligt stige frem mod 2025, hvor 150 milloner kroner afsættes.

Formand for jordemoderforeningen Lis Munk kalder det »afgørende,« at der nu afsættes penge til at forbedre forholdende på et fødeområde, som »har lidt længe og tiltagende de seneste år «. Hun henviser til en analyse, som klarlægger, at antallet af daglige fødsler ikke står mål med normeringen på landets fødeafdelinger.

»Normeringen på fødegangene er så presset, at der på hver tredje vagt faktisk ikke er personale nok til håndtere antallet af fødende. Det betyder i praksis, at vi ikke altid kan nå at sy kvinden sammen, inden vi halser videre til en ny fødsel, samt at vi ikke får mulighed for at sætte os ind i kvindens behov og ønsker til fødslen. Det er ikke holdbart for nogen,« siger hun.

Hun er derfor positiv over, at der som en del af aftalen er afsat to millioner kroner til en analyse, der kortlægger normeringer på fødselsområdet i 2022.

Det fremgår desuden, at de årlige midler skal »prioriteres med fokus på etablering af rettigheder for fødende samt flere jordemødre«, men derudover er det sparsomt med information om, hvad pengene konkret skal gå til. Det er nemlig op til aftalepartierne, hvordan kronerne konkret skal fordeles på fødeafdelingerne.

Ifølge Lis Munk står det hele og falder med flere hænder. Hun forklarer, at 200 ekstra jordemødre, svarende til cirka 10 pct. af den nuværende jordemoderstyrke, på sigt vil være en en nødvendighed, hvis man skal skabe et godt miljø for både fødende og ansatte. Og hun så derfor også gerne, at aftalen havde været mere konkret møntet på øget normering.

»Jeg tænker, at det er det muliges kunst, men det ville have været rigtig dejligt, hvis de havde gået linjen ud og sagt, at hvis der skal undgås flugt fra fødeafdelingerne og gives en god omsorg til kvinderne, så skal der være mere personale. Med omkring 200 ekstra jordemødre vil man kunne organisere fødslerne og skabe et godt arbejdsmiljø, som folk gider være i. Men i første omgang ser vi positivt på de tiltagene og følger dem nøje.«

De kritiske forhold for både fødende og ansatte på landets fødeafdelinger er flere gange belyst i medierne det seneste års tid. Foruden mangel på personale har også tidlig udskrivning af de gravide mødt kritik. Det skyldes, at reglerne for, hvornår førstegangsfødende sendes hjem efter endt fødsel er meget forskellige fra hospital til hospital, og kan variere mellem to døgn til fire timer.

Frem for at have en fastsat regel for varigheden af indlæggelser, peger Lis Munk på, at man skal bør imødekomme de fødendes individuelle behov, hvad angår varigheden af indlæggelse i forbindelse med fødsel.