I Helsingør Kommune stiger smitten. Det betyder et gensyn med forårets restriktioner

I Børnehuset Elverhøjen må forældrene sige farvel ude på legepladsen. Vi er blevet vant til restriktionerne, lyder det fra en forælder.

Artiklens øverste billede
Coronarestriktioner er tilbage i Børnehuset Elverhøjen i Espergærde, hvor Mia Paludan henter sin datter, Alba. Foto: Christian Lykking

Vinden suser på legepladsen foran Børnehuset Elverhøjen, hvor en flok forældre har samlet sig ved indgangen til den gule bygning. For en uge siden var de gået ind i varmen, men i dag må de vente tålmodigt i kulden.

Siden mandag den 15. november 2021 er kriterierne for, hvornår der anbefales tiltag til begrænsning af smitte i kommune og sogne, ændret. Grænseværdien for antal smittede er nu 400 per 100.000 borgere i kommunen og 800 smittede per 100.000 borgere i sognet.

Det har betydet et gensyn med forårets coronarestriktioner på skoler, børnehaver og i daginstitutioner i flere af landets kommuner. Heriblandt Helsingør Kommune.

»Fordi smitten stiger, har jeg set på, hvad der skal til, for at vi ikke spreder smitten. Heldigvis har vi efterhånden rigtig meget erfaring med corona, og vi har derfor genindført nogle af de restriktioner, vi har rigtig gode erfaringer med,« siger leder af Børnehuset Elverhøjen, Maiken Willer Christensen.

Jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver gjort noget.

Jeppe Blak Mogensen, Forælder i Børnehuset Elverhøjen

Det indebærer blandt andet, at forældrene holder sig udenfor, når de henter og bringer, og at børnene så vidt som muligt holder sig inden for egen stue.

»Alt er jo anbefalinger og vejledninger, og det er det her også, men selvfølgelig løfter vi opgaven med samfundssind,« siger lederen.

Trygt med restriktioner

Forældre Jeppe Blak Mogensen står med sin 18 måneder gamle søn, Ollie på armen. Han er glad for at børnehuset tager stilling til den stigende smitte i kommunen.

»Jeg synes, det er rigtig godt, at der bliver gjort noget. Vi har selv en lille nyfødt derhjemme, som vi ikke vil have bliver smittet,« siger den nybagte far, der ikke har noget imod at vente på, at pædagogerne får sendt sønnen afsted.

Vi har ikke ressourcerne til at pakke det pænt ned, men i det mindste får børnene det hele med hjem.

Reneé Iben, Pædagog i Børnehuset Elverhøjen

»Det er nemmere at hente og bringe på denne her måde, når man har små børn,« fortæller han, selvom han synes, det er synd, at børnene endnu engang skal underlægges restriktioner.

»Det er jo dem, der er de største ofre i det her,« siger Jeppe Blak Mogensen.

Alba venter på, at pædagogen får samlet hendes ting sammen, så hun kan komme ud til sin mor, Mia Paludan. Foto: Christian Lykking

Inde i garderoben har pædagog Reneé Iben travlt med at samle børnenes habengut, så de kan komme hjem. For at gøre det lettere har børnehaven skaffet hvert barn en stor nettopose, hvor der er plads til alt fra regntøj til bløde tøjdyr.

Jakke eller flyverdragt?

»Vi har ikke ressourcerne til at pakke det pænt ned, men i det mindste får børnene det hele med hjem,« siger hun.

Mia Paludan er også dukket op for at hente sin datter, Alba, på tre år. Hun vasker sine hænder med sæbe i en lille stålvask på den anden side af porten, inden hun går hen til indgangen. På vejen får hun øje på datteren gennem vinduet, som hun vinker til.

»Personligt synes jeg, det er mere hyggeligt, når man kan komme indenfor og sige hej, og så har pædagogerne jo også ekstra travlt, nu hvor vi ikke selv kan give børnene sko og jakke på,« fortæller hun.

Selv er hun ikke så bekymret for smitten.

»Vi er jo vaccineret, men jeg tænker, at børnehuset gør det, der skal til.«

»Bliver det jakke eller flyverdragt?« spørger pædagog Reneé Iben i døråbningen.

»Bare gi’ det til mig,« svarer fra Mia Paludan, og tager imod en lyserød jakke sammen med datteren Alba.

Pædagog Reneé Iben pakker børnenes ting sammen i en nettopose for at få det hele med. Foto: Christian Lykking

På den anden side af legepladsen står Lotte Hauggard med sønnerne Harald og Holger på tre og halvandet år.

»Det er meget nemmere nu, end det har været tidligere, fordi vi er blevet vant til restriktionerne,« siger Lotte Haugaard.

Da hun er på vej til at gå, opdager hun, at der mangler et par enkelte ting i nettoposen.

»Vi mangler lige en blå kanin, og hans sovedragt,« siger hun til pædagogen i døråbningen, som hurtigt får hentet de sidste ting, så Harald og Holger kan komme hjem.

Inden turen går hjemad, vasker mor Lotte Hauggard sine egne og sønnernes hænder i en lille vask udenfor. »Det føles fuldstændigt naturligt,« siger Lotte Haugaard. Foto: Christian Lykking

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.