• For abonnenter

Tag med til en tidslomme, hvor børnene leger som i 1980'erne. Er det også fremtidens børneliv?

I Albertslund ligger SFO'en Baunegården, hvor dagene er nogenlunde som dengang, de første børn ankom i 1975. Ifølge flere børneforskere kunne det også være fremtidens børneliv.

Tobias Saida og Arthur Nødvig Wandahl, begge otte år, kløver brænde på SFO'en Baunegården i Albertslund. Børneforskere peger på, at Baunegården er et eksempel på, hvordan man kunne genoplive det traditionelle fritidshjem. Foto: Carsten Snejbjerg

To otteårige drenge står under et halvtag foran et rødt skur og kløver brænde.

»Ååhr,« råber de på skift, hver gang en kævle flækker og bliver til to, mens ilden få meter derfra er ved at få fat i det bål, som de har tændt i novemberskumringen.

Det er en helt almindelig eftermiddag i SFO’en Baunegården i Albertslund, men dette er alligevel ikke et almindeligt sted at være barn i 2021. Baunegården forsøger at holde fast i at være et fritidshjem som dengang i 1970’erne og 1980’erne, da Danmarks børn begyndte at gå i institution frem for at gå hjem efter skole og lege på vejen.

Man kan sige, at dette er en tidslomme af børneliv, men flere børneforskere peger på, at vi i dag burde give børn mere frihed fra de mange af dagens aktiviteter, der er arrangeret og styret af voksne – og at en oplagt måde at gøre det på er at genoplive de gammeldags fritidshjem. Det burde kunne lade sig gøre, som professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet siger, for det findes faktisk allerede – på Baunegården i Albertslund.

Derfor står Jyllands-Posten klar kl. 14 denne eftermiddag for at tage imod børnene sammen med lederen af Baunegården, Marie Iversen. Små grupper af børn drysser ind på gårdspladsen og stiller d

Læs alle artikler i
én måned for 1 kr.
Gennemsnittet læser 69 artikler pr. måned –
sværvægterne læser 150 artikler pr. måned.
Kom godt i gang

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen