»Speciallæger er skævt fordelt, og især i områder langt fra de store byer er der mangel«
Ventetiderne på at komme til en speciallæge skal ofte tælles i måneder, og ifølge Lægeforeningen er problemet størst uden for de store byer. Fordelingen af speciallæger er geografisk meget skæv, og Danske Regioner erkender problemet. Svaret er at flytte flere medicinstuderende ud i landet, lyder det fra regionerne.
Ondt i hele kroppen – er det mon gigt?
Det spørgsmål kan det tage mange uger, ofte måneder, ja, op til over et år at få besvaret, når man som patient er henvist til en praktiserende gigtlæge, viser en opgørelse, som Danske Regioner har udarbejdet for Jyllands-Posten.
I Region Nordjylland, som kun råder over to specialister i gigtsygdomme – også kaldet…