Fortsæt til indhold
Indland

Her er de seks nominerede til Arkitekturprisen

Kommunen har fundet frem til seks nybyggerier, der kæmper om at være Randers' flotteste. Vinderen kåres mandag.

Når Arkitekturprisen 2021 i Randers uddeles mandag den 4. oktober, bliver det et kapløb mellem seks nominerede nybyggerier, der alle er helt unikke.

Forud er gået et udskillelsesløb, der er startet med 28 indstillede byggerier, hvoraf de 12 er blevet vurderet af en dommerkomité af arkitekter og medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget. Deraf er de seks nominerede udvalgt og vinderen - eller vinderne - fundet, men endnu ikke offentliggjort.

Det sker ved et arrangement i Kulturhuset, Stemannsgade 2, mandag den 4. oktober klokken 16 til 17.30.

Randers Kommunes Arkitekturpris uddeles hvert andet år for at sætte fokus på god arkitektur. Foruden ros og anerkendelse, får vinderne også en plakette, som kan sættes på bygningen til evigt skue.

Og nu til de nominerede ...

Søvej 5, 8870 Langå

Søvej 5, 8870 Langå. Foto: Randers Kommune

Dette byggeri er indstillet under kategorien »Ombygning, tilbygning og nybygning,« og bygherrerne er Karen Holm og Harald Langåsdalen.

Skovlystbroen, 8870 Langå

Skovlystbroen, 8870 Langå. Foto: Randers Kommune

Skovlystbroen er indstillet under kategorien »Grønne forbindelser.« Arkitekt og bygherre er Randers Kommune.

Åvejshusene, 8870 Langå

Åvejshusene, 8870 Langå. Foto: Randers Kommune

Åvejshusene hører under kategorien »Nybyg,« og har Signatur Arkitekter som bygherre og arkitekt.

The Nordic Barn House, 8940 Randers SV

The Nordic Barn House, 8940 Randers SV. Foto: Randers Kommune

Også The Nordic Barn House hører under kategorien »Nybyg.« Arkitekt og bygherre er Bruno Jacobsen.

Sct. Peders Hus, 8900 Randers C

Sct. Peders Hus, 8900 Randers C. Foto: Randers Kommune

Sognehuset Sct. Peders Hus er indstillet under kategorien »Tilbygning og nybyg.« Bygherre er Randers Nordre Provsti, og projektet er tegnet af Cubo og VMB Arkitekter.

Regnvandsbassin på Østervold, 8900 Randers C

Regnvandsbassin på Østervold, 8900 Randers C. Foto: Randers Kommune

Under kategorien »Grønne forbindelser« finder man Regnvandsbassinet på Østervold. Det er tegnet og arkitekter fra Niras, og bygherre er Vandmiljø Randers og Randers Kommune i fællesskab.

Man kan læse mere om Arkitekturprisen og blandt andet se vinderne fra de tidligere uddelinger på Randers Kommunes hjemmeside.