Miljø og torsk mistrives i de indre danske farvande

Danmark kan ikke opfylde EU's krav i de indre farvande. En vigtig årsag er trawlfiskeri, siger en ekspert.

Artiklens øverste billede
Ifølge en ekspert er vandmiljøet i fjordene og de indre danske farvande så dårligt, at Danmark får stadig sværere ved at opfylde EU’s krav og vores egen lovgivning. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vandmiljøet i fjordene og de indre danske farvande er så dårligt, at Danmark får stadig sværere ved at opfylde EU’s krav og vores egen lovgivning.

Det vurderer en ekspert i marin økologi, professor, dr.scient. Bo Riemann fra Aarhus Universitet. Et af målene er ”god økologisk tilstand” i åer, søer, fjorde og havområder i 2027.

Årsagerne er mange. Trawlfiskeriet er ifølge Bo Riemann særligt skadeligt, fordi det river havbunden op og ødelægger levestederne for fiskeyngel.

- De store torsk er opfisket i fjordene og dele af Kattegat. Bæredygtighed er en plet på månen i dette her. Det eneste sted, man har en stor, levedygtig bestand af torsk, er Øresundsregionen, hvor man har stoppet trawlfiskeriet, siger han.

Bo Riemann taler mandag 27. september på en konference i Skælskør om miljøtilstanden i de indre farvande.

Bag konferencen står Slagelse Kommune og Kimo, Kommunernes Internationale Miljøorganisation.

Også udledningen af næringsstoffer er langt over naturens tålegrænse og med til at gøre det ”helt urealistisk”, at Danmark kan overholde EU’s direktiver om vandmiljøet, vurderer Bo Riemann.

Udledningen af kvælstof er alt for stor i forhold til EU’s krav.

- Fra sidst i 1980’erne og frem til 2010 faldt tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet efter en kæmpeindsats i landbruget. Men så slap man tøjlerne, siger Bo Riemann.

- Tilførslen har de seneste ti år ligget på 56.000 ton årligt som gennemsnit. Det er 20.000 ton mere end det, landbruget skal ned på, hvis vi skal nå god økologisk tilstand.

I regeringens forhandlingsudspil til landbruget og de politiske partier foreslår man reduktioner på omkring 13.000 ton årligt - altså cirka det halve, siger Bo Riemann.

- Det er helt urealistisk at nå god miljøkvalitet i 2027, siger han.

Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU-Aqua bekræfter, at torsken har det meget skidt, især i Østersøen.

- Der mangler rekruttering, altså nye årgange af fisk. I den østlige del af Østersøen spiller fiskeriet formentlig en mindre rolle i tilbagegangen. Her er det økologiske ændringer og store områder uden ilt på havbunden.

Torskene vokser ikke nær så meget som før, og de er meget tynde. I dag er torsken blot 20 centimeter, når den gyder første gang - sidst i 1990’erne var længden 40 centimeter.

- Det er et sygdomstegn for en bestand, der er rigtig stresset, siger Marie Storr-Paulsen.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har udledning af kvælstof fra dansk jord ”utrolig lille betydning for miljøtilstanden” uden for fjordene. Det mener seniorkonsulent Marie Østergaard.

- Derfor er det vigtigste budskab fra os, at vi har brug for et stærkt, internationalt samarbejde, hvis vi skal forbedre havmiljøet i Danmark.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.