Fortsæt til indhold
Indland

Har børnene i Syrien en god sag mod Danmark? Her er for og imod, ifølge en juraprofessor

Forening har stævnet den danske stat for at få alle børn og deres mødre hjem fra de syriske lejre.

En retssag skal nu afgøre, om den danske regering bryder dansk og international lov ved at efterlade fem børn og deres to mødre til en uvis skæbne i fangenskab i Syrien.

Mødrene har administrativt fået frataget deres danske statsborgerskab, fordi de ifølge myndighederne rejste frivilligt til Syrien for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat.