Boligselskab holder fast: Vil smide uromagers familier væk fra Blågårds Plads imod naboernes ønske

Boligselskabet FSB vil holde fast i beslutning om at smide familier ud fra Blågården på grund af familiemedlemmers dom for deltagelse i optøjer.

Artiklens øverste billede
Voldsomme gadekampe brød ud på Nørrebro i København i april 2019, efter at Rasmus Paludan mødte op på Blågårds Plads for at demonstrere. En større menneskemængde gik til angreb på politiet med blandt andet stenkast. Arkivfoto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Naboerne har talt. De vil lade tre familier blive boende i boligforeningen Blågården ved Blågårds Plads på Nørrebro, til trods for at medlemmer af familierne er blevet dømt for deres roller i store uroligheder i 2019, hvor der blandt andet blev kastet med sten mod politiet.

Bestyrelsen i boligselskabet FSB, som ejer Blågården, har dog også talt. Den vil smide familierne ud.

Det blev konklusionen, da bestyrelsen mandag holdt et møde, hvor sagen endnu engang var på dagsordenen. Sagen skulle vendes, fordi et klart flertal på knap 200 af Blågårdens beboere på et afdelingsmøde i august kom frem til, at de ikke ønsker familierne smidt ud. En beslutning, som repræsentantskabet for Blågården efterfølgende støttede.

Beboernes indstilling til sagen har betydet, at FSB’s bestyrelse i modsætning til tidligere står splittet i sagen.

»Netop beslutningen i repræsentantskabet er baggrunden for, at 3 af de tilsammen 11 medlemmer i FSB’s bestyrelse mener, at opsigelserne bør trækkes tilbage. De mener, at FSB’s repræsentantskab har kompetence til at træffe en sådan beslutning, og at deres beslutning skal følges. Endvidere fremhæver de, at beboerne i Blågården på deres ekstraordinære afdelingsmøde har tilkendegivet, at de ikke finder beboerne i de tre lejemål utryghedsskabende,« lyder det i et kortfattet referat af mødet på FSB’s hjemmeside.

I samme meddelelse bliver det også uddybet, hvorfor de otte resterende bestyrelsesmedlemmer holder fast i at gå imod naboernes holdning:

»De mener ikke, det skal være en lægmands vurdering at tage beslutning om hvorvidt beboere skal sættes ud af deres lejemål. Det er alene administrationens fagprofessionelle opgave. Det er administrationens ansvar og pligt at forvalte gældende lovgivning, herunder fx husordenssager, restancesager samt sikre god ro og orden i afdelingerne,« lydet det.

Udløberen af uenigheden er foreløbig, at bestyrelsen har bedt repræsentantskabet mødes endnu engang – med en anmodning om, at det retter ind efter bestyrelsen.

Der blev sat ild til blandt andet affald og et stillads, da urolighederne udfoldede sig. De unge uromagere, som har udløst boligsagen, er blevet idømt fængselsdomme på op til ni måneder for deres involvering. Arkivfoto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Ingen af de tre familier er endnu sat ud af deres lejemål.

Sagerne om de tre familier befinder sig lige nu forskellige steder i retssystemet. For den ene familie gælder det, at landsretten har givet FSB ret i udsmidningen – denne dom kan måske ende i Højesteret. En anden sag mangler fortsat at blive behandlet i landsretten, efter at boligrettens afgørelse er blevet anket, og den tredje og sidste sag er endnu ikke behandlet i boligretten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.