Relativt flest ansøgere til Arne-pension er faglært eller ufaglært

Retten til tidlig pension ser ud til at ramme de tiltænkte, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Faglærte og ufaglærte fylder relativt mest blandt ansøgere til Arne-pensionen, mens akademikere er i bund.

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet fordelt på a-kasse hos ansøgere i august til pensionsordningen.

Dermed rammer ret til tidlig pension de tiltænkte, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det glæder mig at se. Man kan se på a-kasse-fordelingen, at det i meget høj grad er målrettet dem, der har haft lange og hårde arbejdsliv, som også har en tendens til at blive mest slidt på arbejdsmarkedet, hvilket især er faglærte og ufaglærte, siger Peter Hummelgaard.

Han nævner slagteriarbejdere som et eksempel. De hører typisk under a-kassen Fødevareforbundet NNF, hvor 11,1 procent af medlemmerne i den søgeberettigede alder indtil videre har ansøgt, viser opgørelsen.

- Slagteriarbejderne ved vi fra statistikken oftest bliver slidt mest ned og forlader arbejdsmarkedet på en dårlig måde. Der er det her en mere værdig måde og med respekt for de mange års slid, som folk har lagt på arbejdsmarkedet.

Det er kun 3F, der ligger højere over gennemsnittet end NNF, som er på 6,5 procent hos alle a-kassernes medlemmer, der er i den søgeberettigede alder. Samtidig er 3F den a-kasse med flest ansøgere med 3912 personer.

Dernæst følger Din Faglige A-Kasse og Metalarbejderne.

Modsat har eksempelvis blot henholdsvis 0,7 og 0,3 procent af de søgeberettigede medlemmer hos a-kasserne Akademikerne og Magistrene ansøgt om ret til tidlig pension.

I alt har nu 19.686 personer søgt om ret til tidlig pension, der ofte benævnes som Arne-pensionen, til og med 14. september. 90 procent af dem er medlem af en a-kasse.

Retten til tidlig pension gælder for personer, der har været op til 44 år på arbejdsmarkedet og er mindst 61 år gamle. De kan søge om at kunne gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

Hvis man har været henholdsvis 43 og 42 år på arbejdsmarkedet kan man søge om at gå to eller et år tidligere på pension.

Af de 19.686 ansøgninger er 16.856 sager afgjort.

33 procent af dem har opnået den maksimale treårige ret til tidlig pension. 41 procent har fået tilkendt en delvis ret, men her kan nogle opnå den maksimale ret, hvis mere dokumentation fremlægges.

25 procent har fået afvist deres ansøgning om Arne-pensionen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.