Ny forskning: Fædres øremærkede barsel vil bortfalde i hver fjerde familie

Mere end hver fjerde far vil ikke tage de ekstra ni ugers øremærket barsel, som det er foreslået i den nye barselsmodel, der blev præsenteret tidligere på ugen. Det er uanset, om faderen er sikret fuld løn i alle ugerne. Dermed vil barslen bortfalde, og det vil koste børnene i antallet af uger, hvor en forælder går hjemme på barsel.

Det fremgår af et omfattende dansk forskningsprojekt lavet af forskere på Center For Economic Behaviour and Inequality (CEBI) ved Københavns Universitet.

»Vores skøn er, at 29 pct. af fædre ikke vil tage de ni ugers barsel, der er øremærket dem. Det vil i gennemsnit betyde færre ugers samlet barsel for forældre,« siger Jacob Egholt Søgaard, der er en af forskerne bag projektet og adjunkt ved CEBI på KU.

Han har lavet forskningsprojektet i samarbejde med Thomas Jørgensen, der er lektor samme sted.

De to forskere har på baggrund af danske registerdata på alle forældrepar til børn født mellem 2008-2015, i alt 200.000 danske familier, udviklet en model, der simulerer effekten af den nye barselsmodel, som er blevet præsenteret af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den vil give mænd ni ugers yderligere øremærket barsel.

Børn får færre uger med en forælder

I følge forskerne vil 62 pct. af danske fædre tage barsel, hvis den nye barselsmodel indføres. Hvis fædrene samtidig sikres fuld løn under barselsperioden - hvilket langt fra er tilfældet i dag - er det 71 pct. af fædrene.

Det efterlader over en fjerdedel (29 pct.) af danske fædre, som spås stadig ikke at ville tage de 9 ugers barsel, som så vil være øremærket dem.

De uger, manden ikke bruger, kan - fordi de er øremærket - ikke overføres til moren, og de bortfalder dermed. I følge forskerne vil dette på landsplan betyde, at et barn i gennemsnit mister halvanden til to ugers ugers samlet barselstid med sine forældre.

På nuværende tidspunkt kan man dog ikke sige, hvad det vil betyde for børns udvikling, hvis forældrene tager mindre barsel.

Det oplyser Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, som samtidig udtrykker, »hvis der var en undersøgelse, ville jeg vide det.«

Han mener i stedet, man bør hæfte sig ved forskningsprojektets positive forventning om, at flere mænd vil tage barsel.

Flere mænd vil tage barsel

Forventningen om, at op til 71 pct. af mænd vil tage barsel ved den nye model, er nemlig en markant stigning fra det nuværende niveau på 47 pct.

De fædre, der vælger at gå på barsel, vil samtidig tage være på barsel i længere tid. Forskerne skønner, at fædre i gennemsnit vil tage ca. en til to barselsuger mere, end de gør nu.

»Hvis den forventning holder stik, vil det betyde en betydelig forbedring af fremtidige generationers trivsel og velfærd,« siger Dion Sommer.

Han fremhæver, at det har »enorm stor betydning« for børn, at de får en tidligere tilknytning til en faderfigur.

»Børn bliver mere nysgerrige og omverdensorienteret ved at have flere trygge tilknytningsfigurer tidligt i livet. Det vil være en fremragende udvikling,« siger han.

Derfor vil han - på trods af, at man ikke kender konsekvenserne hos børn, ved at deres forældre tager mindre barsel - skønne, at udviklingen samlet set vil komme børnene til gode.

»Selvom barnet skulle få færre uger med en forælder på barsel, så kompenseres det med, at barnet får mere tid med sin far. Det er mit skøn, at det i sidste ende vil være en fordel,« siger Dion Sommer.

De ekstra barselsuger, som fædre vil få øremærket ved den nye barselsmodel, vil blive taget fra morens barsel. Forskerne skønner, at mødre i gennemsnit vil miste lidt over tre ugers barsel sammenlignet med nu, hvis den nye barselsmodel træder i kraft.

Forskerne har i projektet udviklet en model på baggrund af de mange data til at simulere den forventede effekt af den nye barselsmodel Det er en simulering af fremtiden, og derfor er der vedhæftet en vis usikkerhed ved tallene, oplyser forskerne bag.

»Når man laver forudsigelser om fremtiden, så er det altid spekulativt. Men så vidt vi ved, er vores arbejde det mest omfattende og gennemarbejdede bud på effekten af øremærket barsel i Danmark,” forklarer Jakob Søgaard.

Derfor har forskerne sammenlignet deres simulationer med kendte data fra andre lande, som er længere fremme på området.

»Vi har sammenlignet vores simulationer med data fra blandt andet Norge, som i lang tid har arbejdet med øremærket barsel til mænd. Resultater fra vores undersøgelse flugter med den adfærd, vi ser der,« siger Jacob Søgaard.

Projektet er medfinansieret af Danmarks Grundforskningsfond.