Chefredaktør begejstret over lancering af fire nye lokalmedier

Onsdag morgen gik fire nye lokalmedier i luften som en del af Jyllands-Postens nye satsning på lokaljournalistikken.

Artiklens øverste billede
Onsdag morgen blev de fire nye lokalmedier lanceret. Emma Amalie Oxenbøll klippede snoren, mens Viggo Lepoutre Ravn holdte den. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Konfettien fløj, og champagneglassene klinkede, da Jyllands-Postens nye store satsning, JP Lokal, onsdag morgen kl. 8 gik i luften med de fire lokalmedier, JP Viborg, JP Randers, JP Horsens og JP Vejle.

I et lokale på Bygholm Kursuscenter i Horsens klippede JP-Viborg journalist Emma Amalie Oxenbøll den røde snor, hvorefter lokalet blev badet i glimmerkonfetti og jubel fra de fremmødte.

Vi skal lave kvalitetsjournalistik i byerne, vi skal sætte dagsordenen i byerne, og vi skal inspirere til oplevelser i byerne.

Viggo Lepoutre Ravn, ansvarshavende chefredaktør, JP Lokal

Ansvarshavende chefredaktør Viggo Lepoutre Ravn var da også stolt, da de fire nye lokalmedier officielt blev lanceret.

»Jeg følte en stolthed over, at vi er kommet så langt. Vi er jo kun lige kommet i gang, så nu kommer der en ny etape, hvor vi skal ud og bevise vores værd. En god start skal man aldrig kimse af, og det har vi fået. Nu står resten af dagen på presse og receptioner i de fire byer,« fortæller han onsdag formiddag.

Frem mod lanceringen har de ansatte været gennem et par »intense, men gode uger«.

Video: Benny Kjølhede

»Det var utroligt lækkert at komme i luften, for vi har haft en ret intensiv periode siden den 1. september, hvor alle på redaktionerne mødte hinanden for første gang. Nu står vi her den 15. september og er i luften med fire nye medier, så de har faktisk kun haft 10 arbejdsdage til at lære hinanden at kende, komme ind i systemerne og lave noget rigtig godt indhold, der allerede nu ligger på de forskellige sites og på forsiden af JP.dk.«

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, var også på plads i Horsens onsdag morgen. Foto: Rikke Kjær Poulsen

De fire medier udkommer udelukkende digitalt på hvert sit site, og målgruppen er yngre end den, man måske er vant til, fortæller den ansvarshavende chefredaktør.

»Vi håber, at manifestere os i bybilledet og i folks bevidsthed som et medie, man kan gå til for at blive inspireret og blive oplyst, og for at følge med i, hvilken dagsordner, der rykker i byerne,« forklarer han om de fire abonnementsmedier og uddyber:

»Vi skal lave kvalitetsjournalistik i byerne, vi skal sætte dagsordenen i byerne, og vi skal inspirere til oplevelser i byerne. Så det er både det magtkritiske og inspiration, som skal fylde. Det er et abonnementsmedie, så vi skal lave så godt indhold, at folk får lyst til at komme igen.«

Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel-Gjertsen skålede i champagne med JP Lokal-journalisterne. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Og hvorfor skal man så læse med på de fire nye medier?

»Folks skal læse med, fordi de i forvejen kender Jyllands-Posten som en troværdig og uafhængig nyhedsformidler, og det er de værdier, som JP Lokal står på skuldrene af og breder ud lokalt i byerne. Vi har en tilgang, hvor vi går efter en yngre målgruppe, end man har været vant til i byerne, og det er også dem, vi rigtig gerne vil have fat i,« fastslår en glad chefredaktør.

Har man appetit på at vide mere, så kan de fire nyhedssites findes lige her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.