»Man må naturligvis ikke lyve. Men det vil jo ikke kunne lade sig gøre at have alle detaljer med«
Inger Støjberg mener ikke, at man behøver at fortælle den fulde sandhed i en pressemeddelelse, fortalte hun under første del af sin afhøring i Rigsretten.
Man må ikke lyve, men man behøver ikke at fortælle alt, og man kan godt »vinkle« sine budskaber i en pressemeddelelse.
Sådan lød forsvaret mandag formiddag fra Inger Støjberg i Rigsretten, da hun på rigsretssagens dag fem for første gang skulle afhøres.
Spørgsmålet om sandhedspligt og ansvaret for at give retvisende svar er relevant, fordi anklagemyndighedens mest centrale dokument i forsøget på at få dømt Inger Støjberg er en pressemeddelelse fra den 10. februar 2016. Den blev ifølge anklagerne – og også ifølge Instrukskommissionen – via et mellemspil til den instruks, som myndighederne arbejdede efter.
Det var et problem, mener anklagerne, fordi pressemeddelelsen og dermed instruksen til myndighederne sagde, at alle asylpar med mindreårige skulle adskilles. Men der skal være individuel behandling og mulighed for undtagelser.
Støjberg har med henvisning til et ministernotat forsvaret sig med, at pressemeddelelsen slet ikke var nogen instruks, og at det hele tiden var meningen, at der skulle være undtagelser.
Men hvis det virkelig hele tiden var meningen, at der skulle være undtagelser, hvorfor skrev man det så ikke, da man orienterede offentligheden via pressemeddelelsen? Det undrer anklagerne sig over.
Inger Støjberg blev spurgt til, om hun mente, at en pressemeddelelse skulle være »retvisende«. Det mener hun, og det mener hun også, at pressemeddelelsen var – fordi den fortalte den generelle retning.
»Når man har en pressemeddelelse, må man ikke lyve, men man skal jo heller ikke sige alt. En pressemeddelelse er ikke et juridisk dokument. Det skal været retningsgivende og retvisende, men ikke udtømmende. I en pressemeddelelse har man ret til at vinkle sine budskaber så klart, som man kan inden for rammerne,« sagde hun.
»Som minister må man naturligvis ikke lyve, men man er heller ikke forpligtiget til at udgive et juridisk udtømmende dokument,« lød det også fra Støjberg, som ikke mente, at det kunne lade sig gøre at lave pressemeddelelser, hvis man skulle have det hele med:
»Man må naturligvis ikke lyve. Men det vil jo ikke kunne lade sig gøre at have alle detaljer med.«
Inger Støjberg er den anklagede i sagen og den første, der afhøres. Det sker mandag, tirsdag og noget af onsdag, ifølge planen. I første omgang afhøres hun af anklagerne, og senere skal hun afhøres af sine forsvarsadvokater.
Se en oversigt over de to versioner af forløbet her. Artiklen fortsætter under grafikken.
Senere på efteråret kommer andre vidner. I Instrukskommissionen forklarede de fleste af de afhørte embedsmænd, at pressemeddelelsen var instruksen, mens ministernotatet havde ringe eller ingen betydning. Der var dog nuancer i deres forklaringer, og departementschefen, Uffe Toudal, var mere på Støjbergs side end de andre.
Inger Støjberg bliver afhørt foran sagens 26 dommere. De skal senere på året afgøre, om de tror på anklagernes eller Støjbergs version – og om Støjberg i givet fald har et ansvar for ulovligheder, der er så stort, at hun kan dømmes til bøde eller fængsel.
