Sygeplejestrejken betyder langt flere aflyste operationer og behandlinger
Sommerferien er slut, og derfor stiger presset på hospitalerne. Regeringens støttepartier argumenterer for en bredere løsning, hvor flere kvindefag i det offentlige tilgodeses.
Taxameteret, der tæller konsekvenserne af sygeplejerskernes to måneder lange strejke, begynder at løbe stærkt.
I den forgange uge 32 blev 8.231 ambulante kontakter og 1.471 kirurgiske indgreb udskudt, og det er en fordobling i forhold til ugen før. I alt er 64.667 behandlinger skubbet frem i kalenderen – her er 55.718 ambulante, mens 8.949 dækker kirurgiske…