Unicef: Børn er altid de første og største ofre i krig

I krig er børnene altid de første og største ofre.

Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, generalsekretær i Unicef Danmark, om situationen i Afghanistan, hvor den militante gruppe Taliban har overtaget magten.

- Situationen er kritisk for alle i Afghanistan. Børnene er altid de første og største ofre og dem, som tingene går mest voldsomt ud over.

Hun er især bekymret for de afghanske piger.

- Når man taler om ofre i Afghanistan, er man nødt til at nævne pigerne. De har de senere år fået lov til mange flere ting. Ser man på 2001, var stort set ingen piger indskrevet i grundskolen. Det var op mod 80 procent af pigerne sidste år.

- Det er piger, der har fået lov til at få en mere normal tilværelse, så der er ingen tvivl om, at det, der sker i Afghanistan, ryster og bekymrer os, lyder det.

I 1996 tog Taliban magten i Afghanistan efter fire års borgerkrig.

I den periode måtte kvinder ikke arbejde, og piger måtte ikke gå i skole.

Samtidig skulle alle kvinder dække deres ansigt til og være ledsaget af et mandligt familiemedlem, hvis de skulle ud af døren.

Fem år senere - i 2001 - angreb USA landet og tvang Taliban på flugt.

Efter at USA og Nato har trukket soldater ud i år, har Taliban indledt en offensiv. Den er nu endt med, at bevægelsen igen har kontrollen med Afghanistan.

- Nu er det ikke sikkert, at det længere vil være op til forældrene, om børnene skal i skole. Måske bliver det et politisk system, der sætter andre grænser.

- Sker det i Afghanistan, vil vi gøre, hvad vi kan for at tage dialogen med styret. Vi vil også sørge for at lave så meget undervisningsmateriale som muligt, der ikke kræver, at man fysisk møder op i skole, men alligevel bliver undervist, siger Karen Hækkerup.

Ifølge Unicef Danmark har over 18 millioner mennesker i landet behov for humanitær hjælp, heraf næsten 10 millioner børn. Det er godt halvdelen af landets befolkning.

Karen Hækkerup pointerer, at situationen udvikler sig dag for dag.

- Men uanset hvad der kommer til at ske, kan vi give tilbud til de udsatte, og vi kan tilbyde psykosociale indsatser, men der kommer et tidspunkt, hvor oplysningskampagner ikke er nok.

- Det er så ulykkeligt, som det næsten kan være.

Hun forklarer, at situationen også er alvorlig for Unicefs ansatte, men at mange er lokale, som kender sproget, kulturen og omgivelserne.

- Selvfølgelig kan det komme på tale at evakuere, men vi gør det sjældent, for vi vil gerne være der, også selv om det er farligt.