Minister og politiboss: Stor krænkersag trak unødigt ud

En gerningsmand kunne muligvis være anholdt, længe inden han nåede at krænke stribevis af helt unge piger.

Selv om politiet kendte identiteten på gerningsmanden, blev der ikke grebet ind, og stribevis af helt unge piger blev udsat for hans seksuelle overgreb.

Rigspolitichef Torkild Fogde siger mandag i en pressemeddelelse om forløbet, at det ikke har været ”godt nok”. Retorikken hos hans chef, justitsminister Nick Hækkerup (S). Er en anelse mere spids. Han kalder sagen ”meget alvorlig”.

Det hele drejer sig om en sag kaldet ”Operation Sextortion”. Begrebet sextortion dækker over et fænomen, hvor gerningsmanden afpresser sit offer til forskellige former for seksuelle handlinger.

I sagen har gerningsmanden blandt andet truet pigerne med, at han ville rundsende billeder af dem, hvis ikke de makkede ret.

170 unge piger i alderen 13-17 år har i perioden 2016 til 2019 været ofre for gerningsmanden, der i december blev idømt seks års fængsel i sagen.

Men under sagen kom det frem, at politiet i 11 måneder inden anholdelsen kendte gerningsmandens identitet. Og DR nåede i juni frem til, at 134 piger blev krænket af manden i den periode.

Det fik i juni medlem af Folketingets Retsudvalg Preben Bang Henriksen (V) til at afkræve justitsministeren en reaktion. Ministeren lagde ud med at kalde sagen for ”rystende” og forlangte sporenstregs en redegørelse fra Rigspolitiet.

Og den foreligger nu.

Redegørelsen bekræfter, at der i maj 2018 blev indgivet en anmeldelse om et seksuelt overgreb, og at politiet på det tidspunkt kendte identiteten på gerningsmanden, den i dag 23-årige Dennis Samsø Nielsen fra Varde.

På det tidspunkt var der i forskellige politikredse anmeldt en række sager, men ifølge redegørelsen var der flere mangler ved politiets registrering af anmeldelserne.

Nogle var journaliseret som berigelsesforbrydelser eller andet, selv om der rettelig var tale om seksualforbrydelser. Derudover var vigtig oplysninger om truslernes ordlyd og gerningsmandens profilnavne ikke gjort søgbare.

Da politiet 1. maj 2018 fik den anmeldelse, som er central i sagen, gik der kun få uger, før man fandt frem til en mistænkt. Dog havde man fået journaliseret sagen som en berigelsesforbrydelse i stedet for et overgreb.

Sagen røg videre til Nordsjællands Politi, og her fik sagen i første omgang status af ”afventer ressourcer”. Sagen afventede ressourcer i et halvt år, og i januar røg den videre i systemet.

Nordsjællands Politi sendte sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Og her blev den afgørende for, at man fandt frem til den mistænkte. I løbet af de kommende uger fik man underbygget mistanken tilstrækkeligt til at skride til anholdelse.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, og vi skal arbejde for, at politikredsene har de bedst mulige forudsætninger for at samarbejde og dele viden, lyder det mandag fra rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse.

- Vi har allerede strammet op på en række områder, men vi vil nu i politiets koncernledelse se på, om der er behov for yderligere tiltag, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup har mandag oversendt redegørelsen til Retsudvalgets medlemmer. I den forbindelse siger han i et følgebrev:

- Konklusionen er, at efterforskningen har taget alt for lang tid, og at koordinationen mellem politikredsene ikke har været tilstrækkelig. Det er ikke godt nok.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.