Presset Kofod vil øge tempoet i omstridt tolkesag

Efter et voksende pres fra politiske partier og et kritisk opråb fra tidligere forsvarschefer vil udenrigsminister Jeppe Kofod nu sætte mere tempo på den proces, der skal skabe sikkerhed for de tolke og civilt ansatte, der har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Den danske ambassade i Kabul forstærkes med ekstra personale, og der gennemføres på søndag interviews på ambassaden med afghanere, der har ansøgt Danmark om hjælp.

Samtidig fremrykker regeringen nu et møde med Folketingets partier til på mandag, oplyser Jeppe Kofod i en pressemeddelelse. Mødet skulle efter planen først finde sted onsdag.

»Regeringen har sagt fra start, at vi ikke lader nogen i stikken, og det står vi selvfølgelig ved. Vi vil gøre, hvad der skal til for at hjælpe de særligt udsatte afghanere, der har stået side om side med Danmark i Afghanistan,« siger Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

De nye løfter fra udenrigsministeren kommer efter, at den danske regering fra flere sider er blevet kritiseret for ikke at følge USA’s eksempel og sikre sikkerhed for de lokale afghanere, der som bl.a. tolke har hjulpet de danske styrker i Afghanistan. Både støttepartier og opposition har krævet hurtigere handling.

USA har igangsat en omfattede evakuering af tolke og andre lokalt ansatte, der er i risiko for at blive forfulgt eller likvideret af Taliban, der er på fremmarch i Afghanistan. Det sker efter, at USA og allierede lande som Danmark har besluttet en tilbagetrækning fra det krigshærgede land efter omkring 20 års krig mod islamistisk terror.

Taliban, der blev væltet under den amerikansk-ledede invasion i 2001 efter terrorangrebet mod USA, vurderes at kontrollere mindst halvdelen af Afghanistan.

Tolke og andre personer, der har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan, kan i øjeblikket søge om hjælp via den såkaldte tolkeaftale, som et politisk flertal blev enige om i 2013. Gennem den kan de i sidste ende komme til Danmark for at søge asyl. Men den aftale bliver kritiseret for at være alt for restriktiv, ligesom sagsbehandlingen ifølge kritikerne går for langsomt.

Presset på regeringen steg onsdag i denne uge, da fire generaler og tidligere forsvarschefer til Politiken efterlyste hurtigere handling og påpegede, at Danmark har en moralsk forpligtelse til at skabe sikkerhed for dem, der har hjulpet de danske soldater.

Ifølge Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har 40 nuværende og tidligere lokalt ansatte på den danske ambassade i Kabul og fire tolke, som har bistået Forsvaret, søgt om hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale efter udmeldingen om den militære tilbagetrækning.

»Som jeg tidligere har gjort klart, er regeringen klar til at hjælpe dem, der har hjulpet Danmark. Hvis der viser sig behov for at tilpasse tolkeaftalen for at sikre den nødvendige hjælp, er regeringen fortsat fuldt indstillet på at drøfte det,« siger Jeppe Kofod.

Regeringen har allerede øget antallet af sagsbehandlere, der tager stilling til ansøgningerne om støtte via tolkeaftalen. Og i løbet af de kommende dage vil der også blive udsendt ekstra personale til ambassaden i Kabul, oplyser Udenrigsministeriet.

Der vil søndag på ambassaden i Kabul ligeledes blive gennemført individuelle interviews med nogle af de lokalt ansatte, der har ansøgt om hjælp.

»Regeringen vil på den baggrund drøfte med Folketingets partier mandag eftermiddag, om hjælpen til de lokalt ansatte er tilstrækkelig inden for rammerne af tolkeaftalen,« skriver Udenrigsministeriet.

En central del af drøftelsen med de politiske partier på mandag bliver, hvilke afghanske ansatte der kan og skal være omfattet. Der kan ifølge ministeriet være stor forskel på både de enkeltes tilknytning til det danske engagement og deres risikoprofil:

»De afghanske personalegrupper, der igennem tiden har haft tilknytning til Danmarks engagement i Afghanistan, spænder fra alt mellem korttidsansatte håndværkere til kontoransatte og tolke, der har gået patrulje med de danske soldater,« skriver ministeriet.

Ifølge en statusopgørelse fra Forsvarsministeriet har i alt 139 sager under tolkeaftalen været under behandling siden 2013. Heraf er 17 personer kommet til Danmark. Andre har modtaget anden hjælp eller har fået afslag.

I tolkeaftalen hedder det, at det skal sikres, »at ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan«.

Flere af Folketingets partier har krævet yderligere handling for at kunne leve op til aftalen. I sidste uge pressede Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, på for, at man giver indrejsevisum til dem, der har bistået den danske indsats, og derefter behandler deres sager individuelt på sikker dansk jord. Det er en model, som Venstre og SF har erklæret sig åbne for.

De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard, der tidligere har kaldt den gældende tolkeaftale for utilstrækkelig, opfordrer regeringen til at handle hurtigt i sagen.

»Det glæder mig, at regeringen begynder at tage dette mere alvorligt. Det haster, og jeg forventer, at regeringen på mandag fremlægger konkrete tiltag og et beslutningsgrundlag, så vi hurtigt kan få taget beslutninger om, hvordan vi sikrer sikkerheden for disse mennesker. Det haster. Situationen på jorden i Afghanistan er uforudsigelig,« siger Martin Lidegaard

Han mener, at regeringen bør lade sig inspirere af den amerikanske model.

»Danmark er helt tydeligt bagud i denne sag. Vi bør følge amerikanernes gode eksempel og få de her folk i sikkerhed. Der skal selvfølgelig foretages en individuel vurdering. Nogle er mere udsatte end andre,« siger Martin Lidegaard,