Københavnsk fyrtårnsprojekt skal undersøges af EU
EU vil gå ind i sagen om, hvorvidt EU-lovgivning er brudt i arbejdet med Lynetteholmen.
Der kan være rod i redegørelsen for miljøpåvirkningen, og det kan vise sig at være et lovbrud.
Lynetteholmen, der skal blive en ny bydel i København som en kunstigt anlagt ø i Øresund, bliver efter alt at dømme genstand for en EU-undersøgelse, skriver TV 2 Lorry.
Det skyldes, at Klimabevægelsen, som er en sammenslutning af klima-græsrodsbevægelser, der arbejder for at modvirke global opvarmning, har klaget over, at man efter foreningens opfattelse ikke har vurderet alle elementer som f.eks. boliger, havnetunnel og metro i den såkaldte VVM-redegørelse, som vurderer miljøpåvirkningen af projekter.
Derfor har Dolors Montserrat, formanden for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, bedt EU-Kommissionen om at lave en undersøgelse af, om EU-lovgivningen er brudt, skriver TV 2 Lorry.
Lynetteholmen er planlagt til at skulle stå færdig i 2070, hvor der skal kunne bo 35.000 indbyggere fordelt på 2,8 kvm. Efter planen skal der gå en metro ud på den kunstige ø, der skal fungere som beskyttelse mod fremtidige stormfloder.
I begyndelsen af juni vedtog et stort flertal i Folketinget formelt at anlægge halvøen i Københavns Havn. Omkring 80 mio. tons jord fra byggepladser i hovedstadsområdet skal fragtes til byggegrunden og fyldes i Øresund nord for Refshaleøen for at skabe øen. De store planer kræver også, at rensningsanlægget Lynetten – som har givet navn til øen – bliver flyttet.
Tidligere har Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, vurderet, at godkendelsesprocessen i Folketinget har været ulovlig.
»Jeg mener ikke, at det er lovligt. Det er et spørgsmål om, hvorvidt kommissionen tager sagen op, eller Sverige tager sagen op over for domstolen. Så vil jeg i hvert fald godt vædde endda en god flaske vin på, at det kommer de ikke godt fra,« sagde hun under en eksperthøring om sagen.
Til at godkende Lynetteholmen har regeringen brugt den såkaldte salami-metode, som i stedet for én samlet vurdering af miljøkonsekvenser skærer projektet ud i flere stykker, som godkendes hver for sig. Ifølge Kammeradvokaten holder godkendelsen af Lynetteholmen sig inden for EU-lovgivningen.
»Vi har derfor ikke grundlag for at antage, at [lovforslaget] ikke lever op til betingelserne i VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, som fortolket i EU-Domstolens praksis,« har Kammeradvokaten tidligere skrevet i et notat.
I en aftale indgået af Folketingets partier i juni er der reserveret 12,7 mia. kr. til infrastruktur i forbindelse med Refshaleøen og Lynetteholmen ved København.