Familien Møllers sommerferie i Spanien endte med, at fem af seks fik covid-19
Et stigende antal danskere bliver smittet i udlandet, og testcentrene i landets to største lufthavne ligger i top, når det gælder andelen af positive tests. I Spanien blev familien Møller udsat for smitte – formentlig efter et besøg på en natklub. Alle er endnu ikke kommet hjem.
Den 61-årige Kirsten Straarup Møller fra Haderslev havde set frem til sin sommerferie i Sydspanien med sin mand, to voksne børn, svigersøn og svigersønnens søster. Da de ankom til deres sommerhus i slutningen af juni, var smittetallene i Spanien dalende, og krav om mundbind var netop blevet ophævet.
Kirsten Straarup Møller havde ikke forestillet sig,…